Skovgårdens musikfestival er tilbage med masser af spændende tilbud. Foto: Skovgården
Skovgårdens musikfestival er tilbage med masser af spændende tilbud. Foto: Skovgården
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skovgårdens musikfestival er tilbage

Det betyder sang, musik, hygge og festivitas

Torsdag 1. juni er dagen, hvor Skovgårdens musikfestival løber af stablen. Traditionen tro bliver der rig mulighed for, at musikglade mennesker af alle slags i Furesø kan mødes på Skovgården til sang, musik, hygge og festivitas.

Arrangementet indbyder samtidig til at besøge Skovgården, selvom man ikke er pensionist eller efterlønsmodtager – alle er velkomne.

Musikken leveres af forskellige amatører og professionelle musikere og spænder fra klassisk musik, underfundig visesang og varieret underholdningsmusik til folkemusik og jazz. Der vil derfor være god mulighed for at synge med eller få sig en svingom i løbet af dagen.

Udendørs vil der være musik i gården, hvor der også er gang i grillen og fadølsanlægget.

Bagefter kan man gå på opdagelse i genbrugsboden 'Skovloppen'. 'Vi modtager gerne gode brugte ting, som kan sælges i 'Skovloppen',' lyder det fra Skovgården.

Arrangementet støttes af Spejdernes Genbrug og Skovgårdens Venner.

Indendørs er der to scener: Visescenen og klassisk scene. Dagen igennem vil der være salg af mad og drikke af forskellig slags.

Musikfestivallen foregår fra kl. 13.30-20.00, og der er gratis entré. Program kan hentes i receptionen på Aktivitets- og Forebyggelsescentret Skovgården, Skovgården 1, 3500 Værløse eller på www.skovgaarden.furesoe.dk

Publiceret: 18. Maj 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere