Idrætsforening til kunstgræs-modstandere:

"Pas på med skræmme-billeder"

Kræftrisikoen ved kunstgræs skal selvfølgelig tages ekstremt alvorligt, men pas på med skræmmebilleder, lyder det fra bestyrelsesmedlem i Hareskov IF

Af
Martin Warming

Martin Warming

Planerne om at etablere en kunstgræsbane på Månedalen ved Hareskov Hallen i Hareskovby har mødt massiv modstand. Flere husstande, der vil få den nye kunstgræsbane som nabo, frygter blandt andet gener fra de lysmaster, der skal sættes op. Men de er også bekymrede for banens indvirkning på naturen, miljøet og dyrelivet i Hareskovby.
Og det forstår Jakob Schou, der er bestyrelsesmedlem i Hareskov IF, godt.
"Fra HIF fodbolds side har vi fuld forståelse for de miljø- og sundhedsmæssige bekymringer, der i øjeblikket bliver drøftet. Vi har, som kommende brugere, også brug for, at de miljømæssige konsekvenser bliver undersøgt til bunds, og vi har i den forbindelse fuld tillid til den sagsbehandling og de undersøgelser, som kommunens rådgivere er i gang med", siger Jakob Schou til Furesø Avis.
Læs også: Udvalgsformand vil have styr på risiko ved kunstgræs
Men han lægger heller ikke skjul på, at det for klubben vil være lidt som en drøm, der går i opfyldelse, hvis kunstgræsbanen bliver til noget.
"Som lokal idrætsforening er der ingen tvivl om, at vi ser projektet som et fantastisk skub fremad for vores lokalområde. Fodboldklubben kan i øjeblikket ikke tilbyde medlemmerne tidssvarende idrætsfaciliteter, hvilket gør, at vi i vinterhalvåret må begrænse vores aktiviteter. Det er medvirkende til, at vi har svært ved at tilbyde idrætsmuligheder til specielt vores teenageårgange, og det betyder, at vores yngste årgange skal fragtes rundt i kommunen, hvis de vil have spilletid på skæve tidspunkter på andre anlæg i kommunen. Udover de umiddelbare fordele, anlægget vil give til byens fodboldspillere, så vil anlægget også have stor værdi for Hareskov Skole, de øvrige idrætsforeninger i lokalområdet og kommunens øvrige fodboldklubber, der nu får bedre plads på de baner, der ligger tæt ved dem", siger han.

Kræftrisiko

Også mistanken om, at kunstgræs kan være kræftfremkaldende, har fyldt i debatten, og formanden for kultur-, idræts- og fritidsudvalget, Helle Katrine Møller (R), har tidligere sagt til Furesø Avis, at kommunen vil undersøge risikoen nærmere.
"Kræftrisikoen er selvfølgelig en faktor, der skal undersøges meget grundigt. Alle bekymringer skal tages alvorligt, og vi må søge den sagkundskab, der er på området”, siger Helle Katrine Møller.
Og de undersøgelser støtter HIF naturligvis, siger Jakob Schou.
"Ligesom vi også ønsker en eventuel risiko for vandmiljøet afdækket 100 procent, så er vi naturligvis også fuldstændig enige i, at en eventuel kræftrisiko skal tages alvorligt og undersøges behørigt. Vi er hverken eksperter i vandmiljø eller årsagerne til kræft, men det skal naturligvis tages ekstremt alvorligt", siger Jakob Schou.
Læs også: Hareskov-borgere går sammen mod kunstgræs
Han advarer dog samtidig mod, at der bliver sat alle mulige skræmmebilleder op i et forsøg på at stoppe kunstgræsbanen.
"Vi skal passe på med alle mulige skræmmebilleder i en ophedet debat. Hvis der er hold i bekymringen om kræftrisikoen, vil man skulle lukke samtlige kunstgræsbaner i hele verden - og umiddelbart virker det lidt ude af proportioner", siger han.
Jakob Schou understreger samtidig, at planerne om at etablere en kunstgræsbane i Hareskov By allerede er blevet tilpasset.
"Vi er interesserede i at finde pragmatiske løsninger, der er til mindst mulig gene for de omkringboende naboer og i dialogen mellem kommune, fodboldklub og naboer er projektet blevet tilpasset, så det nu indeholder et lysanlæg med færre og lavere master og mindre generende lys end det først foreslåede. Der er desuden fundet en hegnstype, der falder bedst muligt ind i de grønne omgivelser, og vi har foreslået en aftale om fodboldklubbens anvendelse af anlægget, som betyder, at det benyttes i stort set uændret omfang i forhold til den nuværende bane i sommerhalvåret og forsat uden lys, og at der kan være lys på anlægget i et afgrænset tidsrum på hverdage i vinterhalvåret", siger Jakob Schou og tilføjer:
"Vi ser frem til at kunne benytte banen, når den står færdig - naturligvis først når de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser er undersøgt til bunds og forhåbentlig viser, at der hverken er nogen risiko for miljøet eller brugerne af banen".

Publiceret 10 September 2016 09:00

SENESTE TV