Furesø Skakklub er tilbage i 1. division

Da Furesø Skakklub for fem år siden rykkede ned fra 1. division, indledte man et samarbejde med Stormester Lars Schandorff med henblik på en hurtig tilbagevenden. Vejen blev dog noget længere end håbet. For selvom klubben de sidste tre år er endt på 2. pladsen i 2. division, er der kun én oprykker, og de fine placeringer har man ikke kunne bruge til meget.

I den forgangne weekend kom så kulminationen på samarbejdet, da det lykkedes Furesø Skakklubs førstehold at vinde 2. division og sikre sig oprykningen.

Allerede fra starten af sæsonen havde holdet været godt spillende og lagde sig i spidsen af divisionen allerede efter 3 spillerunde. Derefter blev der aldrig set tilbage! Og selvom man lidt unødvendigt tabte sæsonens sidste kamp knebent, betød det ingenting i forhold til oprykningen.

 Furesø Skakklubs 2. hold ligger i skrivende stund til en topplacering i sin række, dog uden chance for at rykke op.

hhs

 

Publiceret 06 March 2018 05:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV