Sjovt arrangement for hele familien:

Find vej i Farum Lillevang

På lørdag inviterer Farum Orienteringsklub til et sjovt løb for alle i den nyudsprungne skov

På lørdag den 5. maj klokken 10 til 12 afholder Farum OK Find Vej Dag i Farum Lillevang med start fra græsplænen overfor den nu væltede portvagt Regimentsvej 6 på den gamle Farum Kaserne.

Her inviteres alle på en løbetur (eller gåtur) i en nyudsprungen skov, hvor der skal findes vej med kort i hånden.

Der vil til Find Vej Dagen være instruktion i kort og kompas, og vi har baner til alle aldersgrupper og alle benlængder og alle sværhedsgrader. Der er en let bane, som holder sig på skovens stier, en mellemsvær, hvor man kan skyde en omvej ad stierne, men som indbyder til en genvej udenfor stierne, og en svær bane som tungt messer træd væk fra de trampede stier og vælg din egen vej i krat og skov til næste post.

Diplomer og præmier

Der er diplomer til alle deltagere, en præmie til de mindste og Rema1000 har sørget for saft og frugt til deltagerne. Der vil også være mulighed for at deltage i lodtrækningen om biografbilletter til tegnefilmen om Mesterdetektiven Sherlock Gnomes der har premiere i landets biografer den 3. maj.

Publiceret 02 May 2018 11:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV