Stærke mennesker:

Lørdag holdes der crossfitmesterskaber i Farum

Af
Helene Holm Stolle

Der bliver gået til den hver dag i det lokale crossfitcenter, Puls180 på Hørmarken i Farum, men i morgen lørdag den 5. maj bliver der alligevel lagt bare en anelse flere kræfter i den end almindeligvis. Her bliver der nemlig afviklet Crossfitmesterskaber for klubben, og både kvinder og mænd kommer til at kæmpe i hårde workouts, hvor alt kan ske. 

"Konkurrencen begynder ved Furesøbad, men fra klokken 11 er atleterne tilbage i centret på Hørmarken og giver den max gas", fortæller Per Kronholm Klintorp, der står bag Puls180. 

Dagen igennem vil der blive kæmpet i de forskellige workouts både ude og inde, og deltagerne aner ikke, hvad de skal igennem før et kvart før start.

"Alle er velkomne til at kigge forbi. Crossfit er verdens hurtigst voksende sportsgren, og måske er den også noget for dig", siger Per Kronholm Klintorp og fortæller, at mesterskaberne varer helt frem til ved 17-tiden lørdag. 

 

Publiceret 04 May 2018 11:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV