Furesøs håndboldherrer sikrede sig endnu en sæson i 2. division

En nervepirrende afslutning på sæsonen, fik den bedst tænkelige afslutning for Furesø Håndbolds herrer, der har sikret sig endnu en sæson i 2. division.

I slutspillet var der meget, der skulle flaske sig for, at Furesø kunne få lov til at spille om at blive i 2 division, men marginalerne var på Furesøs side, og derfor har Furesø de sidste to weekender stået overfor 3. divisions-holdet fra Jernløse i to kampe, hvor vinderen fik en plads i 2. division.

Fik du læst: Vandværket ved Søndersø rives ned - og bygges op igen

Et ualmindeligt stærkt spillende Furesø hold slog Jernløse på deres hjemmebane med 23 mål i den første af de to kampe, hvor alle mand på Furesøs hold spillede deres absolut bedste. Kampen endte 15-38.

I lørdags dannede Værløse Hallen så en flot og festlig ramme om returopgøret. Der var i dagens anledning speakere til kampen, der startede med indløb og præsentation af alle spillere fra begge hold.

De i alt tre meget engagerede speakere sikrede en super god stemning i hallen gennem hele kampen, og alle de fremmødte tilskuere fik en rigtig god oplevelse. Furesø fik også her en sejr på 25-21 og sikrede sig en plads i 2. division i næste sæson.

Fornemt punktum

Træner Jan Bæksgaard satte med de to sejre over Jernløse et fornemt punktum for sin tid i spidsen for Furesøs bedste herrehold. Jan Bæksgaard har som træner stået i spidsen for holdets træning og kampstrategier gennem kvalifikation til 2 division og nu også i holdets forbliven i 2 division. Efter kampen fik Træner Jan Bæksgaard overrakt blomster som tak for indsatsen.

Publiceret 07 May 2018 08:38

SENESTE TV