Modelfoto: Mostphotos.com

Modelfoto: Mostphotos.com

Farum Tennisklub åbner dørene for familierne

Der er sat gang i et nyt tiltag for hele familien i Farum Tennisklub

Indendørssæsonen er begyndt i Farum Tennisklub, og der er allerede kommet mange børn og forældre på det nye familietennishold.

"Idéen er at børn og forældre har en sjov oplevelse sammen, hvor de bevæger sig og udvikler sig sammen", fortæller Charlotte Gallina, der er familieansvarlig i tennisklubben, og hun opfordrer familier til at komme og prøve at være med.

"Familietennis er megasjov. Børn og forældre eller bedsteforældre er sammen på banen. Vi leger, spiller tennis på forskellige måder og bevæger os en hel masse. Vi spiller med balloner og bløde bolde, og vi lærer at bevæge os på banen og lærer alt muligt andet, når vi har det sjovt sammen”, fortæller hun.

Udover at være familieansvarlig i klubben har Charlotte Gallina en bachelor i pædagogik, er uddannet tenniscoach og er selv startet med at spille tennis som 8-årig og spiller nu med på det danske landshold for 50+, så hun ved, hvad hun taler om og underviser i på holdet.

For de helt små 3-5 år er der familietennis søndag klokken 9-10, for det 5-6-årige er der familietennis søndag klokken 10-11, og for de 7-8 årige er der familietennis tirsdag og torsdag klokken 17-18. Skriv til Charlotte Gallina på familietennis@farumtennis.dk, hvis du og dit barn vil have en prøvetime sammen med dit barn.

hhs

Publiceret 26 September 2018 07:43

SENESTE TV