Temafoto.

Temafoto.

Efter to store nederlag: Furesøs damer spiller igen i dag

Modstanderen i aften er TMS Ringsted

håndbold Furesøs håndbolddamer skal efter to store nederlag i træk i kamp igen i aften, hvor TMS Ringsted venter kl. 20.00 i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted.

Mod 1. divisions-nedrykkerne fra Lyngby formåede Furesøs damer ikke at score mere end 12 mål i hele kampen og måtte se sig slået 12-26.

Der var forventning om, at søndagens kamp ude mod Helsingør ville gå bedre, og Furesøs trænere havde ændret i opstillingen og taget 11 markspillere med for at kunne skifte ud undervejs. Der var lagt en fin taktik, som holdet fulgte i starten af kampen, Furesø kom hurtigt foran 0-4.

Holdet pakkede godt i forsvaret om Helsingørs streg, men da hjemmeholdet skiftede ud i bagkæden og fik en skarpt skydende højreback ind, gik det bedre for Helsingør.

Stillingen var 10-10 ved pausen. Desværre kom Furesø-damerne ikke igang igen efter pausen: Mens Helsingør scorede 8 mål, formåede Furesø kun at indkassere to. Derfra gik det hurtigt, og det endte med et nederlag på 25-15.

Nu må Furesøs damer se indad, steppe op og finde ting der skal ændres på, så de er klar ikke bare til aftenens kamp, men også søndagens udebane-opgør mod HIK kl. 15.30 i Maglegårdshallen, lyder det fra klubben.

mik.

Publiceret 25 October 2018 16:31

SENESTE TV