Julegaver til badmintonpensionister

Flotte gaver fra lokale handlende

badminton Mandag den 3. december afholdt Værløse badmintons pensionistafdeling den traditionelle julefest, skriver klubben i en pressemeddelelse. Ud af en samlet medlems skare på ca. 70 personer var der 52 deltagere i festen, som afholdtes i fodboldklubbens sportcafé.

"Som vanligt var der god stemning med god mad og dertil hørende drikkevarer. Under frokosten var der sange til lejligheden, gode historier, samt en efterhånden traditionel fransk vise fremført på bedste måde af vores ældste aktive medlem, der lige har rundet 90 år," fortæller klubben

"Ingen jul uden julemand og gaver, så vi kunne igen glæde os over, at mange af byens handlende havde udstyret julemanden med en kæmpestor gavesæk med flotte gaver til alle deltagerne. Derfor en stor tak til de handlende, som også i år har bidraget til en rigtig jul for pensionisterne," skriver klubben og ønsker alle en glædelig jul.

jbt

Publiceret 17 December 2018 00:00

SENESTE TV