Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix Scanpix Denmark

FC Nordsjælland sælger topscorer

Skriver historie i første danske transfersum mellem klubber

Af
Jens Berg Thomsen

FC Nordsjælland har i den senste tid rustet sig med hele fire nye spillere i forsøget på at rykke op i den bedste kvindeturnering i Danmark. Men nu har klubben solgt sin topscorer, amerikanske Nicole Robertson, til konkurrenten B93. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

"Normalt er det ikke optimalt at lade sin topscorer gå. Og slet ikke, når der er tale om en vellidt person og et klubskifte til en rival. Men Nicole kom til os med et stort ønske om at få lov til at skifte til B93, og det har vi som udgangspunkt ikke ønsket at stå i vejen for, siger Christian Taylor, der er chef for klubbens kvindeafdeling, i en pressemeddelelse.

Første officielle handel

Nicole Robertson har med klubbens ord spillet "en stor rolle i FC Nordsjællands/Farum BK’s hurtige og kontinuerlige oprykninger gennem rækkerne med kurs mod 3F-Ligaen", som den bedste række hedder. Samtidig er handlen den første mellem to danske klubber, hvor penge har skiftet hænder for en kvindespiller.

"Vi er stolte af, at skiftet fra os til B93 er den første officielle handel mellem to danske kvindefodboldklubber, så vidt vi er informerede. B93 har betalt os en transfer, som begge parter synes er fair, og uden at gå i detaljer omkring beløbet, så er det ikke ubetydeligt. Det giver os muligheden for at optimere på flere fronter inden et meget vigtigt og spændende forår, hvor ambitionen er oprykning til 3F-ligaen. FC Nordsjælland/Farum BK vil gerne takke Nicole for en stor indsats med tigeren på brystet og ønske hende held og lykke med den fremtidige karriere," skriver klubben.

Publiceret 25 January 2019 10:08

SENESTE TV