Tog medaljer ved Sjællandsmesterskaber
Danserer fra Jens Werner Dans vandt tre medaljer ved mesterskab
Forleden blev holdt Sjællandsmesterskaber i standarddans, og her blev det til tre sæt medaljer for dansere fra danseskolen Jens Werner Dans i Værløse.
Mesterskabet fandt sted i Køge, og det blev til medaljer til August og Josefine, der vandt bronze, Olivia og Madison som vandt guld i deres aldersgruppe og endelig vandt Isabella også guld i kategorien for solo.
Derudover høstede parret Mie og Zille en flot fjerdeplads, fortæller Jens Werner Dans i en pressemeddelelse.
"Det var en stor og flot dag," siger ægteparret Anette og Jens Werner, der står bag danseskolen.
"En stor dansedag for dansere, familie og trænere," lyder det i pressemeddelelsen.
Publiceret 31 January 2019 09:30