Den 10. marts er der forårsstævne i Farum. PR-foto: DGI

Den 10. marts er der forårsstævne i Farum. PR-foto: DGI

DGI's forårsopvisninger lægger vejen forbi Farum Arena

13 hold fra Furesø Kommune er med til opvisning den 10. marts

Hen over februar, marts og april holder DGI deres forårsopvisninger, hvor mere end 141.000 gymnaster fra foreninger, efterskoler og DGI’s landsdelshold sørger for fyldte haller.

Den 10. marts er turen kommet til Furesø og Farum Arena, hvor der i regi af DGI Nordsjælland i år deltager godt 5100 gymnaster og 13 hold fra Furesø Kommune, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

"Ligesom eksempelvis fodboldspillere træner frem mod en kamp, så træner vi hele sæsonen frem mod forårsopvisningerne, der er et vigtigt udstillingsvindue for gymnastikken i de mange, lokale foreninger," siger Flemming C. Larsen fra DGI's gymnastikledelse.

"Til opvisningerne kan publikum opleve alt fra de mindste børnehold i tylskørter over landsdelsholdenes imponerende programmer til spring- og rytmehold. Og med en landsdækkende forøgelse af gymnaster på gulvet i forhold til sidste års opvisninger, så lever den gamle tradition med forårsopvisninger i bedste velgående, og alle bidrager til, at opvisningerne og gymnastikken giver plads til alle aldre og niveauer," skriver DGI.

"Det er noget helt særligt at give opvisning – uanset niveau. Så til opvisningerne mødes børn, unge og voksne og mærker det samme sug i maven. Det viser helt tydeligt, at gymnastikopvisningerne favner bredt," siger Flemming C. Larsen.

jbt

Publiceret 28 February 2019 00:00

SENESTE TV