Bestyrelsesformand Tom Vernon (tv), borgmester i Furesø Kommune Ole Bondo Christensen (A) og Christian Taylor, der bliver Head of Women Football hos FC Nordsjælland ved eftermiddagens pressemøde.
Bestyrelsesformand Tom Vernon (tv), borgmester i Furesø Kommune Ole Bondo Christensen (A) og Christian Taylor, der bliver Head of Women Football hos FC Nordsjælland ved eftermiddagens pressemøde.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stor satsning hos FCN: Skaber nye rammer for dansk pige- og kvindefodbold

Om FCN's satsning på kvindefodbolden
  • Bygges op på samme måde som med drengene i FCN, altså med stor fokus på talentudviklingen, trænerkapacitet og faciliteter. Det skal ske i tæt samarbejde med Farum Boldklub og FCN's samarbejdsklubber i området.
  • Der skal skabes et elitecenter for de bedste piger, således de kan udvikle sig bedst muligt uden at de tvinges fra deres respektive lokale klubber for tidligt.
  • Tidslinjen 2018: U/18 2019: 3F Liga deltagelse 2022: Top-2 i 3F Ligaen 2023: Champions League deltagelse
  • Hjemmekampe vil blive spillet i Right to Dream Park – gerne i forbindelse med herrernes Superliga-kampene.
  • Christian Taylor bliver Head of Women Football i FCN i tæt samarbejde med Lucy Mills

Læs pressemeddelelsen fra FCN her

Der skal bedre forhold og mere fokus på kvindefodbolden, og FC Nordsjælland går med en ny stor satsning i spidsen for det. 

På et pressemøde i eftermiddag offentliggjorde superligaklubben nemlig, at de fra næste sommer har deres eget pigefodboldhold, U18-hold. Men at ambitionernes ambitioner er at have et elitehold, der skal sætte aftryk på 3F Ligaen. 

Fik du læst: Fra Syvstjerneskolen til Betty Nansen

Ved pressemødet gjorde administrerende direktør i FC Nordsjælland, Søren Kristensen, det klart, at satsningen på kvindefodbolden bliver stor.

'Vores investering i pige- og kvindefodbold vil byde på et setup, som ikke er set før på disse breddegrader. På toppen af kransekagen vil vi bringe Champions League til Farum, Furesø Kommune og Nordsjælland inden 2023, og vi forventer at gøre det jævnligt derefter. Men under det, ligger vores hjerteblod i form af en akademimodel, hvor talentfulde og ambitiøse piger skal have samme mulighed for at udvikle sig, og forfølge deres drømme og ambitioner, som drengene i FCN har haft i årevis". 

Søren Kristensen forklarede også, at pigerne får helt samme muligheder som drengene - og at det bliver gjort på den særlige FCN-måde, hvor det handler om talentudvikling.

Fik du læst: Se listen: Dem kan du stemme på til kommunalvalget

"Vi er ikke en købeklub. Vi skaber det selv, så det bliver en bæredygtig investering", lød det fra Søren Kristensen. 

"Det vil være en bæredygtig langtidsinvestering, der ikke bare skal løfte pige- og kvindefodbolden i Farum og Nordsjælland, men være et pejlemærke på området for hele Danmark", fortalte Søren Kristensen endvidere. 

 

 

Der er brug for opbakningen

Det er Christian Taylor, der bliver Head of Women Football i FCN, og han lagde ved pressemødet ikke skjul på, at han ser store muligheder i klubbens satsning. 

"Det her er den største og mest ambitiøse satsning indenfor dansk pige- og kvindefodbold, og jeg kan med sikkerhed sige, at det vil være med til at rykke dansk kvindefodbold både på den korte og lange bane. Her i klubben er både hjerte og passion - det er en opbakning, kvindefodbolden har brug for", sagde han.

Også borgmester i Furesø, Ole Bondo Christensen (A) er spændt på det FC Nordsjællands nye satsning. 

"Den falder godt i tråd med Furesøs motto om at bygge stærke fællesskaber", sagde han.  

 Se video fra dagens pressemøde her fra vores FB-side:

Publiceret: 12. Oktober 2017 16:51

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere