Marie og Freja er initiativtagerne bag projekt PræstérUnderPres, som skal hjælpe unge til at få styr på præstationsangsten. Pressefoto
Marie og Freja er initiativtagerne bag projekt PræstérUnderPres, som skal hjælpe unge til at få styr på præstationsangsten. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Unge: Til kamp mod præstationsangst

Elevråd vil hjælpe unge med at få styr på eksamensnervøsistet

I projektet #PræstérUnderPres# vil Fælleselevrådet i Furesø hjælpe andre unge med at få styr på nervøsiteten i forbindelse med eksamen og styrke dem i troen på deres egen værdi og evne til at præstere. Marie Rodian Arleth og Freja Reissig Marthin fra Furesø Fælles Elevråd står bag projektet i samarbejde med Furesø Bibliotekerne.

#PræstérUnderPres# består af fire caféaftener lige op til eksamenstiden. De er gratis og åbne for alle, da projektet er støttet af Ungepengepuljen. Om projektet fortæller Marie: ”Det handler om at klæde unge på til at håndtere nervøsitet til eksamen og i andre situationer, samt inspirere dem til at forfølge deres drømme.”

Få råd af de kendte

”Men det skal altså ikke være tørt og kedeligt. Det skal være sjovt og inspirerende. Derfor har vi valgt at invitere sjove og seje kendte fra sport og tv, for eksempel Claes fra Sjit Happens, som skal interviewes om hvad han gør, når han været sjov under pres, og om han nogle gange også får præstationsangst,” tilføjer Freja Reissig Marthin.

Bibliotekarerne Anne-Mette Munch Olsen og Ann-Lisbeth Holm er glade for at samarbejde med de unge fra Furesø Fælles Elevråd.

“De sætter fokus på et vigtigt emne, for mange unge oplever i dag et stort pres fra flere sider. Biblioteket er glad for at kunne facilitere møder for og med de unge og være med til at informere de unge om præstationsteknikker, som de kan få brug for i mange situationer og især her op eksamen,” siger Ann-Lisbeth Holm.

Pizza til alle

De fire møder finder sted i Galaksen i Værløse, Bymidten 48 kl. 17.30-19:

20. april: Marcus Ingvartsen fra F.C. Nordsjælland. 27. april: Claes Quaade Mortensen fra Sjit Happens

4. maj: Martin Nørgaard fra Nørgaards Netfix, 11. maj: Rikke Gøransson fra Paradise Hotel

Her kan alle, som har lyst, komme forbi og blive klar til eksamen, mødes med venner, spise pizza og stille spørgsmål til Rikke, Claes, Martin og Marcus. srj

Publiceret: 06. April 2017 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere