Pernille Blume (tv) efter sejren over Jeanette Ottesen Gray, som var 'helt færdig' efter løbet
Foto: H.C.S Hansen.
Pernille Blume (tv) efter sejren over Jeanette Ottesen Gray, som var 'helt færdig' efter løbet Foto: H.C.S Hansen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Verdensklasse-svømning i Farum

I weekenden dannede Farum Svømmehal rammerne om Farum Cup 2013, der havde deltagelse af nogle af verdens bedste svømmere

Lørdag aften svømmede verdensmester Rikke Møller Pedersen i finalen i 200m bryst en tid på 2.25.41. Det er en verdensklassetid, som tilskuerne ved stævnet var vidne til. Tiden er nemlig den femte bedste tid i verden i 2013, og Rikke Møller Pedersen har selv den bedste tid, nemlig Europarekorden fra Danish Open.

Søndag var der også budt op til svømning i topklasse, da de to verdensmestre Jeanette Ottesen Gray og Pernille Blume skulle dyste i 100m fri.

Pernille Blume havde lidt overraskende bedste tid fra det indledende løb, men det plejer ikke at betyde noget.

Det blev en utrolig tæt og velsvømmet finale, hvor Jeanette Ottesen Gray vendte først efter de 50m og førte frem ,til der manglede 15m. Så mistede hun føringen til Pernille Blume, som kom i mål i tiden 54.85, og 4/100 efter kom Jeanette Ottesen Gray i tiden 54.89.

Begge tider er blandt de 20 bedste i 2013. Det skal dog lige nævnes, at Jeanette Ottesen Gray havde været plaget af sygdom op til stævnet, og som det kan ses på billedet her, så var hun 'helt færdig' efter løbet.

Udover disse internationale topresultater, blev der vist glimrende svømning af de andre deltagere. Alle resultater kan ses enten via www.livetiming.dk eller www.farumsvommeklub.dk.

Publiceret: 07. Maj 2013 14:11
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
ANNONCER
Se flere