Kommunalvalg 2017
Viceborgmester Preben Sandberg Pettersen (S) glæder sig over, at Furesø Kommune er den kommune i Nordsjælland, der klarer sig bedst. Arkivfoto
Viceborgmester Preben Sandberg Pettersen (S) glæder sig over, at Furesø Kommune er den kommune i Nordsjælland, der klarer sig bedst. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Viceborgmester om ny erhvervsmåling: "Furesø har stadig førertrøjen på i Nordsjælland"

Selvom Furesø Kommune er røget 23 pladser ned på Dansk Industris rangliste, når det gælder erhvervsklimaet, så er Furesø stadig den kommune i Nordsjælland, der klarer sig bedst. Det glæder viceborgmester Preben Sandberg Pettersson (A), der også er formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget, sig over.

“Vi har de sidste mange år arbejdet på at skabe et godt erhvervsklima her i Furesø, og jeg er glad for, at vi stadig har førertrøjen på her i Nordsjælland. Der er selvfølgelig stadig nogle ting vi kan forbedre, hvilket undersøgelsen viser, og det vil vi se på sammen med vores samarbejdspartnere i det lokale erhvervsliv”, fortæller Preben Sandberg Petterson i en pressemeddelelse fra Furesø Kommune.

I undersøgelsen bliver virksomhederne spurgt til, hvad kommunen bør prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder. De tre vigtigste emner er henholdsvis infrastruktur/transport, arbejdskraft og skatter/afgifter. Alle tre emner, som Furesø scorer flot på. Ligesom det er lykkedes for Furesø at fastholde sidste års placering som højdespringer, når det kommer til jobcentrets service overfor virksomhederne.

Fik du læst: Fællessang under paraplyerne: En helt særlig oplevelse

Det halter med de private

Ifølge pressemeddelsen fra Furesø kommune er det især brugen af private leverandører, som det lokale erhvervsliv mener, at Furesø kan gøre bedre.

Et emne, som dog kun lidt over fem procent af Furesøs virksomheder, anser som vigtigt, og hvis man ser på omfanget af konkurrenceudsættelse, så er niveauet steget det seneste år. Den dårlige vurdering overrasker også den lokale formand for Furesø Industri, Solveig Bisgaard, lyder det i pressemeddelelsen fra kommunen, hvori Solveig Bisgaard slår fast, at der faktisk sker noget på området.

“Furesø Industri har i mange år påpeget, at Furesø kommune i højere grad bør købe lokalt. Nu ser det endelig ud til, at der sker noget. Vi har i et stykke tid samarbejdet med kommunen i en taskforce, hvor vi peger på en række initiativer, der skal forbedre udbud og indkøb hos lokale leverandører. De anbefalinger skal vi nu til at realisere i et fortsat samarbejde, så jeg håber vi næste år kan se et resultat af det arbejde”, siger hun.

Der er dog også et andet emne, som det lokale erhvervsliv bedømmer som værende negativt i Furesø; dialogen mellem erhvervslivet og de lokale politikere og embedsmænd. Men det er formanden for Furesø Erhvervsforening, Mikael Boutrup uforstående overfor.

“Vi har et meget veludviklet samarbejde med Furesø Kommune, og det gælder ikke kun i de formelle fora som erhvervskontaktudvalget, for vi ser også tit, at kommunen er aktiv i afholdelsen af netværksmøder og mere uformelle møder ude i virksomhederne. Det sætter jeg stor pris på. Jeg ser i virkeligheden gerne, at mange virksomheder selv får øjnene op for, at de også skal være opsøgende overfor kommunen, siger Mikael Boutrup, siger han.

Fik du læst: Vox pop: "Derfor elsker vi aftenåbent på Bymidten"

Publiceret: 05. September 2017 14:58
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt