En 55-årig kvinde har mistet livet efter ulykken på Hillerødmotorvejens forlængelse onsdag morgen. Foto: Finn Hansen/Byrd

En 55-årig kvinde har mistet livet efter ulykken på Hillerødmotorvejens forlængelse onsdag morgen. Foto: Finn Hansen/Byrd

55-årig kvinde dræbt i trafikulykke

Af
Martin Warming

En 55-årig kvinde fra Dronningmølle er afgået ved døden, efter at hun onsdag morgen var involveret i en voldsom trafikulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse ved Tulstrup.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Ulykken skete ved 7-tiden, da en lastbil og en personbil af ukendte årsager stødte sammen. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om, hvordan ulykken skete, men det skal nu undersøges nærmere.

De pårørende til den 55-årige kvinde er underrettet.

Foto: Finn Hansen/Byrd

Foto: Finn Hansen/Byrd

Publiceret 27 November 2019 13:22