Gert giver børn selvtillid - på rulleskøjter

Børn med særlige udfordringer får styrket selvtilliden og fysikken af at køre på rulleskøjter med Gert Hansen som træner

Af
Af Anne Lønstrup

Michael Jacksons musik drøner ud af højttalerne i Farum Arena. Ca. 20 rulleskøjteløbere i alderen fem til 70 år løber rundt i store cirkler i yderkanten af hallen eller samler sig på midten og øver slalomløb og bremseteknik.

Som en travl hyrdehund er 63-årige Gert Hansen over det hele. Især er han opmærksom på de sidst tilkomne på holdet, som han hjælper i rulleskøjterne og følger på banen. Når først et usikkert barn eller et barn med f.eks. Aspergers eller Tourettes syndrom har fået rulleskøjter, hjelm og håndbeskyttere på, kan han få deres handicaps, diagnoser og sociale vanskeligheder til at træde i baggrunden. Hans indstilling er, at alle – som i ALLE - kan komme til at køre på rulleskøjter og føle sig stærkere.

Fik   du læst: Liv i Hareskoven: Orkerne får køkken, bad og toilet

”Jeg har mødt børn, hvis selvtillid var ikke-eksisterende. Hvis tiltro til egen kunnen var blevet nedlagt, og som derfor var overbeviste om, at det slet ikke var muligt for dem at stå på rulleskøjter. Sætningen 'Det kan jeg ikke' har jeg erstattet for dem med sætningen 'Det kan jeg også lære',” fortæller 63-årige Gert Hansen.

Han har i de sidste 20 år været træner i foreningen Rulnord. I begyndelsen arbejdede han som almindelig træner, men efterhånden viste han, at han kan noget særligt med de 10-15 pct. af begynderne, som har virkelig dårlige odds med sig i træningstasken.

”Jeg har haft 10-15 diagnosticerede børn, og har hjulpet mindst fem gange så mange børn og voksne, som har haft særlige behov. For hvis du har prøvet forskellige former for holdsport og fundet ud af, at du ikke er god til teamsport, så kommer rulleskøjter rigtig godt ind,” siger han.

Rost for hver millimeter

Eksemplerne på børn, der har fået hjælp til at vende en dårlig udvikling ved hjælp af rulleskøjteløb er mange – og varierede.

Gert Hansen fortæller om en meget skrøbelig 10-årig, som af skolen var blevet bedt om at dyrke en aktivitet, fordi hun hverken havde kondi eller motorik.

Fik du læst: Allon fra Farum vil i Folketinget

”I begyndelsen kravlede hun nærmest rundt og holdt fast i væggene. Men jeg har fået givet hende selvtillid til at forstå, at hun bestemmer over sine skøjter. Jeg har rost hende for hver en millimeter, og hun har gjort så store fremskridt, at både hun og hendes mor ruller rundt og hygger sig,” siger Gert Hansen.

En 13-14 årig pige kørte bevidst op bag drengene og begyndte at gramse på dem.

”Det var grænseoverskridende for alle, og den opførsel bliver man ikke verdens mest populære af. Så jeg måtte spørge forældrene, om der var noget, de ikke havde fortalt mig. Det var der. Pigen havde en diagnose og havde ikke det filter eller den sociale kompetence, der kunne fortælle hende, at hun overskred andres grænser, men det fik hun styr på her hos os,” siger Gert Hansen.

Et tredje eksempel er en ung indvandrerdreng, som var vokset ud af sin fraskilte mors kontrol og bestemte alt derhjemme. Jeg besluttede mig for at køre en hård opdragelse. Drengen truede mig med sin far og sine venner, og jeg svarede, at de skal være velkomne. Han endte med at blive en glimrende rulleskøjteløber og en flink fyr.”

Omvendt inklusion

Bortset fra dette eksempel på ”hård opdragelse” er det Gert Hansens normale teknik at lade være med at irettesætte, men at vise alternativer til det, børnene gør. Han stiller ikke store krav og forventninger op, men leger og coacher stille og roligt rulleskøjteteknikken ind.

”Jeg ruller rundt og holder altid ekstra godt øje med begynderne, men det får de ikke lov til at opdage,” fortæller han.

En anden vigtig ingrediens i hans undervisning er, at han involverer de øvrige på holdet i, hvordan de kan tage hensyn til den nye.

Fik du læst: Mistænkelig mænd med lommelygter

”Jeg kalder det 'omvendt inklusion'. Jeg inkluderer ”de normale” i, hvad for en udfordring, vi har på holdet, for så kan jeg sørge for at få det til at fungere. Jeg laver et tabu-brud. Nogle forældre siger, at det ikke vedrører andre, hvilke udfordringer, deres barn har. Men afhængig af graden af vanskeligheder, kan vi blive nødt til at involvere de andre,” siger han.

Med tiden har Gert Hansen fået en særrolle i Rulnord. Han har tidligere været holdleder med det overordnede ansvar for alle. I dag er det ham, der introducerer de nye på holdet og sørger for at få dem trukket ind i fællesskabet.

”Jeg arbejder både med instruktion og motivation. Begge dele er lige vigtige. Jeg har flere gange lavet aftaler med kommunen om at tage børn ind, som havde prøvet forskellige idrætsformer og var faldet igennem hver gang. Som regel tager det to-tre træningstimer, så er de kørt ind.”

I denne uge begynder udetræningen og alle er velkomne til at få en prøvetime mandage kl. 18.00 foran Farum Arena. Husk hjelm og egne skøjter.

Fakta: Gert Hansen har været sikkerhedsansvarlig i en virksomhed, men gik ned med stress og arbejder nu med mindre belastende opgaver i en anden virksomhed. Han er autodidakt som træner, men har via sin personlige baggrund en stærk fornemmelse for andre menneskers stærke og svage sider. Han blev Årets Idrætsleder i Furesø Kommune i 2016, kort efter at han havde lært flere ben-amputerede at rulle.

Billedtekst: Oliver, der her træner med Gert Hansen, har ikke brug for speciel opmærksomhed, men nyder at træne rulleskøjteløb hver uge med sin far og sin bror.

Publiceret 20 April 2018 00:00