Den nye Toyota Mirai er en storladen bil, der måler næsten fem meter i længden og har en akselafstand på 2,92 meter. Fotos: Toyota

Den nye Toyota Mirai er en storladen bil, der måler næsten fem meter i længden og har en akselafstand på 2,92 meter. Fotos: Toyota

Brintlimousine fra Toyota

Med anden generation af Toyota Mirai forvandler brintbilmodellen sig fra en futuristisk designet hatchback til en meget rummelig sedan

Af
Jens Overgaard

RUMMELIG Det skal for alvor være slut med brintbiler, der ligner halve rumskibe. Det er signalet fra Toyota, der totalt skifter hest fra første til anden generation af brintbilen Mirai.

Mens den første model fra 2014 nærmest er en slags femdørs hatchback, er den nye en fullsize coupéagtig limousine, der med sine næsten fem meter matcher en Audi A6. Det understreges af rækkevidden på en tankfuld for den baghjulstrukne model, der er hele 650 km mod 500 km i den gamle model. Det skyldes en bedre udnyttelse af brændselscellerne og større brinttanke.

Japan næste år

Mirai er omsluttet af et karrosseri med en lav hoftelinje og står på 20 tommer fælge. Udstødningen er ren vanddamp i bilen, der kan tankes op på få minutter. Det sker til priser, som matcher konventionelt brændstof, men altså er væsentligt renere. Der findes foreløbig kun få tankstationer, hvor der i Danmark er en halv snes.

Den lanceres til næste år i Japan, mens Nordamerika og Europa følger efter. Den nuværende Toyota Mirai koster omkring 600.000 kr. Der er ikke flere detaljer eller pris på den nye model.

Instrumenteringen er centreret omkring en stor skærm på 12,3 tommer. Her i en højrestyret version.

Publiceret 21 October 2019 15:10

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl