Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Læseterapi på biblioteket

Mandag den 4. februar klokken 16.30 er der et anerledes arrangement på Farum Bibliotek, står der i en pressemeddelelse. Her kan man prøve bibloterapi - også kaldet guidet fælleslæsning.

Bibliotekar Pernille Poulsen er uddannet læseguide hos Læseforeningen og har erfaring fra et forløb i Nyborg med "kultur på recept", skriver hun i pressemeddelelsen.

"Det kræver ikke noget af deltagerne - udover deres tilstedeværelse. Jeg har på forhånd udvalgt en novelle og et digt, som jeg læser op med indlagte pauser. I pauserne er ordet fuldstændig frit. Måske taler vi om, hvilke stemninger eller tanker, der kommer til os, måske minder den os om noget, måske har vi en idé om, hvor fortællingen er på vej hen. Vi skal ikke analysere novellen, men blot tale om lige præcis det, der falder os ind," står der.

Publiceret 29 January 2019 11:29