Græsset er vokset så på meget på engen ved Søndersøhallen, at det er nødvendigt at slå det med le endnu en gang - og du kan være med. Arkivfoto: Bo Herbst.

Græsset er vokset så på meget på engen ved Søndersøhallen, at det er nødvendigt at slå det med le endnu en gang - og du kan være med. Arkivfoto: Bo Herbst.

Gratis og meningsfuld konditionstræning: Slå græsset med leen

Græsset på engen sydvest for Søndersø er vokset så meget, at der er brug for et 'efterslæt',og du kan være med, lyder det fra Værløse høslætlaug

Nu kan du igen få chancen for at svinge en le. Værløse høslætlaug inviterer nemlig til høslæt mandag 19. august kl. 10 til ca 13. Det foregår på den sædvanlige eng sydvest for Søndersø, som man passerer når man bruger stien rundt om søen.

"Græsset er vokset så kraftigt i år, at vi vurderer at det vil gavne de vilde blomster, hvis vi foretager et såkaldt 'efterslæt', altså fjernelse af det grove græs for anden gang i år, efter første slæt i maj", lyder det fra høslætlauget.

Du er velkommen til at være med, også hvis du aldrig før selv har prøvet at slå med le. I så fald må du lige skrive til janelindum@gmail.com.

"Det er vigtigt at lære hvordan man bevæger sig med det store redskab, så man ikke får ondt i ryggen, men når man har lært det, er det en dejlig beskæftigelse. Det er hyggelig og meningsfuld naturpleje, og samtidig kan man få brugt sin krop og nyde naturen – uden larm. Kom og prøv", lyder det fra miljøforeningen Furesø Agenda 21, Værløse Naturgruppe og DN.

hhs

Publiceret 09 August 2019 03:00