Foredrag: Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne

Hvad var det nu lige, du skulle huske at fortælle? Glemte du pointen? Og hvad er det nu, ham skuespilleren hedder, der spiller med i den der film? Vi kender vist alle til disse håbløst ærgerlige situationer, men hvorfor er det egentlig, vi glemmer? Hvad er hemmeligheden bag at huske navne, ansigter og vigtige pointer?

Disse spørgsmål får du svar på i Ole Larsens humoristiske foredrag. Du får værdifulde tips til enkle husketeknikker, og du vil blive i stand til at øge din koncentration, holde fokus og huske bedre. Det handler om at holde hjernen aktiv og anvende enkle teknikker.

Ole Larsen er en erfaren foredragsholder og tryllekunstner. Vi håber, det bliver en aften, du vil huske.

Foredraget finder sted på Farum Bibliotek onsdag 25. september klokken 19. Det koster 50 kroner/klubpris 40 kroner. Billetter fås på furbib.dk.

hhs

Publiceret 15 September 2019 05:00