Det er den klassiske modstandsfarce af Bertolt Brecht, som i denne nyopsætning fra Teatret Møllen får nyt liv i forestillingen om soldat Svejk. Pressefoto

Det er den klassiske modstandsfarce af Bertolt Brecht, som i denne nyopsætning fra Teatret Møllen får nyt liv i forestillingen om soldat Svejk. Pressefoto

Soldat Svejk kommer til Galaksen

Søndag den 29. september klokken 19.30 byder Furesø Teater på humoristisk teater i Galaksen med forestillingen ’Svejk I Anden Verdenskrig’.

Det er den klassiske modstandsfarce af Bertolt Brecht, som i denne nyopsætning fra Teatret Møllen får nyt liv. Scenen er sat i Prag under Anden Verdenskrig, hvor vi møder opportunisten Svejk, mens tyskerne har besat den tjekkiske hovedstad.

Svejk er ikke som alle andre. Myndighederne har erklæret ham for idiot, og han har et særligt talent for at havne i meget tilspidsede situationer. Men han har også formidable talegaver, der som regel redder ham ud af problemerne. Er Svejk naiv? Eller er han en diskret oprører, der med et glimt i øjet adlyder reglementets bogstav, men ikke nødvendigvis dets ånd?

Hele følelsesspektret er i spil, når vi møder den ukuelige mand og hans sjak på værtshuset i Prag, hvor nazisterne holder skarpt øje med forrædere og fidusmagere.

Billetter til forestillingen kan købes via Furesø Teaters hjemmeside www.furesoeteater.dk eller i løssalg ved indgangen.

Publiceret 18 September 2019 08:00