Hvis du elsker at synge og ønsker at lære mere om din stemme og om at udtrykke dig med sang og krop, er korskolen i Farum Sogn måske noget for det. Der er Eja Scharling, der er leder af de tre forskellige kor. Pressefoto

Hvis du elsker at synge og ønsker at lære mere om din stemme og om at udtrykke dig med sang og krop, er korskolen i Farum Sogn måske noget for det. Der er Eja Scharling, der er leder af de tre forskellige kor. Pressefoto

Der er også plads til dig i korskolen

Selvom korskolens tre forskellige kor er godt i gang, er der stadig plads til flere sangglade børn

Nu er korskolen for børn fra 6-16 år i Farum Sogn efterhånden godt i gang. Korskolen rummer tre kor for forskellige aldersgrupper, nemlig Spirekoret for 6-9-årige, Børnekoret for 9-11-årige og Juniorkoret for 11-18-årige - og det er gratis at være med.

"Spirekoret er starten på korlivet for de yngste korsangere. Her leger man og danser og synger og har det sjovt., og alle er fra 6-9 år er velkomne", fortæller korskolens dirigent Eja Scharling og tilføjer, at børnekoret er korskolens sidste skud på stammen - og der er plads til flere, selvom koret allerede er ved at have indøvet et større repertoire af gode sange som det snart skal optræde med. Juniorkoret er for de største, og her begynder man at synge større værker og kommer også på korture og stævner.

"Hvis du elsker at synge og ønsker at lære mere om din stemme, om at udtrykke dig med sang og krop, lære forskellig musik at kende, lave musik sammen med andre, optræde i smukke kirkerum, gøre andre glade med din sang, blive god til noder, komme ud og møde andre kor, få nye venner, og blive endnu bedre til synge, ja så kom og vær med", fortæller Eja Scharling og understreger, at man er velkommen til at komme og være med til en korprøve i et af de tre kor for at se, om det er noget.

"Det er en rigtig god ide at tage en ven eller veninde med", lyder det fra Eja Scharling og forklarer, at når koret kaldes for en korskole, er det fordi, man her bliver uddannet musikalsk.

"Målet er at blive en god sanger og lære at synge sammen med andre flerstemmigt, få nodekendskab og blive glad for at optræde. Vi starter der, hvor du som medlem er. At synge i kor er en slags sport, hvor man skal træne mange ting, øret, stemmen, kroppen. Det er spændende og sjovt", lyder det fra Eja Scharling, der selv har sunget i kor det meste af sit liv.

Eja Scharling leder korskolen i samarbejde med organisterne Troels Roland og John Frandsen. Hun har mange års erfaring som korleder og er netop i gang med 2. år i korledelse hos Susanne Wendt fra DRs juniorkor og Marlene Lollike fra Østerbro pigekor.

Hvis du har lyst til at komme og synge i et af korene skal du bare møde op. Du er altid velkommen til at kontakte Eja på es@farumsogn.dk. Du kan også læse mere om korene på farumsogn.dk

hhs

Publiceret 20 September 2019 04:00