Også i år vil der være musikalsk underholdning af Furesø Musikskole til prisoverrækkelsen. Foto: Kimmie Hetland

Også i år vil der være musikalsk underholdning af Furesø Musikskole til prisoverrækkelsen. Foto: Kimmie Hetland

Seks ildsjæle er nomineret til Kulturprisen

Den 31. oktober uddeler Furesø Kommune årets kulturpris til en person, som har gjort en særlig indsats for kulturlivet

Af
Louise Mørch Vilster

Hæder Hvert år uddeler Furesø Kommune Kulturprisen til en ildsjæl eller gruppe, som har sat et markant præg på kommunens kulturliv. Borgere, foreninger og kulturinstitutioner har kunne indstille deres favorit til prisen, og i år er der nomineret seks borgere til prisen. Med prisen følger 10.000 kroner.

De seks nominerede er Jesper B. Korndal, forfatter til digtsamlingen "3520 Korndal", Ole B. Kristensen – initiativtager til fejringen af Knud Hjortøs 150-års dag, Kaja og Niels Pihl – indstiftere og værter for "Åkandeopera", Niels Bødker Thomsen – formand for Værløseegnens Historiske Forenings arkæologigruppe, Mogens Houmann – tidligere flyveleder på Flyvestation Værløse og Charlotte Søllner Hernø - formand for Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening. Det skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.

Vinderen bliver afsløret til prisoverrækkelsen den 31. oktober i Kulturhuset Galaksen i Værløse, hvor alle er velkomne. Det er kl. 17.30-18.30, hvor der bydes på et lille traktement og musikalsk indslag fra Furesø Musikskole. Prisen bliver overrakt af formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt, Tine Hessner.

Sidste års vinder af Kulturprisen blev Michael Boutrup, som er arrangøren bag 'Store Flyvedag' i Værløse.

Publiceret 18 October 2019 06:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl