Renée Zellweger spiller Judy Garland i portrætfilmen ’Judy’. Foto: Scanbox

Renée Zellweger spiller Judy Garland i portrætfilmen ’Judy’. Foto: Scanbox

Renée Zellweger ER Judy Garland

Biografi om Troldmanden fra Oz-stjernen

Af
Daniel Bentien

Kino.dk

Film Judy Garland var en af de mest markante stjerner i showbusiness fra 1940erne og op igennem 1950erne med hovedroller i adskillige store film og en flot, sideløbende sangkarriere. Den premiereaktuelle biografi om Garland tager dog fat i slutningen af hendes liv, hvor de glamourøse filmroller hører fortiden til, økonomien skranter og alkoholindtaget er stødt stigende. Af samme årsag bliver forholdet til hendes to børn, som hun elsker, belastet, og udsigten til et comeback i amerikansk showbiz virker usandsynligt. Så da hun får et tilbud om adskillige optrædener (og en pæn portion penge) i London, slår den 46-årige performer til.

Perfekt match

’Judy’ er baseret på teaterstykket ’End of the Rainbow’ af Peter Quilter, der tager udgangspunkt i virkelige hændelser. Renée Zellweger har titelrollen som Judy Garland, og det kunne næsten ikke være et bedre match. Med flere sangoptrædener i sin karriere, bl.a. i ’Chicago’, har Zellweger styr på sine kvaliteter som showwoman, mens skuespiltalentet blev cementeret i ’Cold Mountain’, der indbragte hende en Oscar-statuette. Som Judy Garland kombinerer hun ikke blot disse elementer (hun synger bl.a. alle sangene selv), men tilfører en særlig stil, der vil virke genkendelig for alle, der husker Hollywood-ikonets fremtræden. Præstationen som Troldmanden fra Oz-stjernen er allerede udråbt til en nærmest sikker Oscar-nominering for den 50-årige skuespiller til næste års prisuddeling.

Læs mere om aktuelle og kommende film på kino.dk.

fakta

Judy

  • Genre: Drama
  • Instruktør: Rupert Goold
  • Medvirkende: Renée Zellweger, Jessie Buckley, Finn Wittrock, Rufus Sewell, Michael Gambon.
  • Spilletid: 118 minutter
  • Land: UK

Publiceret 20 October 2019 02:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl