Kommunen får ny politik for kultur og fritid

Furesø Byråd har vedtaget en ny kultur-, fritids- og idrætspolitik

Fritid Byrådet i Furesø Kommune har vedtaget en ny kultur-, fritids- og idrætspolitik, som har fået navnet 'Vores Furesø'. Gennem fire fokusområder om børn og unge, frivillighed, livskvalitet og oplevelser skal politikken sikre, at Furesøs kultur- og idrætstilbud kommer flest muligt til gavn.

Furesø Kommune er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgere engagerer sig og tager aktivt del i det store udbud af forenings-, kultur- og idrætsaktiviteter. Den nye politik skal sikre gode kår for de mange kulturinstitutioner og foreninger der er i kommunen.

”Det høje engagement og aktivitetsniveau er noget, vi er stolte af, og som vi sammen skal fastholde og videreudvikle som en del af Furesøs DNA. Kultur- og fritidslivet er en kilde til inspiration, bevægelse og fællesskab og derfor afgørende for vores livskvalitet,” siger Tine Hessner (B), formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt. Hun fortæller, at politikkens sigte er meget bredt, for alle borgere skal have mulighed for at deltage i fritidslivet.

”Politikken ’Vores Furesø’ skal være en fælles politik. Aktører på tværs af kommunen bliver involveret i udviklingen af en dynamisk handleplan, der skal sikre, at alle forpligter sig og får politikken til at virke,” fortæller Tine Hessner, som glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

De fire temaer i politikken er baseret på de input, der er kommet fra de forskellige borgere, foreninger og aktører, som siden efteråret 2018 har deltaget i borgerdialogmøder, gæstebud og andre aktiviteter:

Du kan finde politikken på furesoe.dk/voresfuresø eller læse den på Furesø Kommunes biblioteker.

Publiceret 28 October 2019 11:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl