Privatfoto

Privatfoto

Musical i Galaksen

Den 5.-9. november spiller musicalen Chicago i Galaksen i Værløse.

"Teatret Gorgerne er stolte over at kunne præsentere en vaskeægte musicalklassiker: Chicago. En af verdens mest elegante, skarpe og sexede musicals, som det efter flere års arbejde er lykkedes os at få fingrene i - og helt ekstraordinært har vi fået lov til at lave en helt ny fortolkning af historien om Roxie, Velma and all that jazz," står der i en pressemeddelelse.

"Med hits som “All That Jazz”, “Cell Block Tango” og “Mr. Cellofane” er der ingen tvivl om Chicagos position som en af jordens mest elskede musicals og vi glæder os morderisk til at komme igang," står der videre.

Læs mere på www.chicagomusical.dk

jbt

Publiceret 01 November 2019 08:57

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl