"Integration er ikke at vende ryggen til sin kultur. Integration er ikke at give afkald på sin tro. Integration er ikke at drikke rødvin til selskaber. Integration er ikke at spise røde pølser", skriver Serdar i dette debatindlæg. Foto: Mostphotos.com

Vellykket integration - hvor?

Serdar, Frederiksborgvej 8, Farum

Integrationen i Furesø er helt hen i vejret ! - og indsatsen hertil, er og har aldrig været vellykket. Især ikke siden S er kommet til.

Kan være, nogle fra S mener, at integrationen er vellyket i Furesø, men til disse vil jeg sige;- integration er ikke at vende ryggen til sin kultur. Integration er ikke at give afkald på sin tro. Integration er ikke at drikke rødvin til selskaber. Integration er ikke at spise røde pølser!

Til sidst men ikke mindst, så er integration IKKE, at presse folk til at arbejde til en slaveløn for de virksomheder, som kommunen har noget-for-noget aftaler med, og derefter træde frem og prale med, at man har fået dem i arbejde !

OMG Ole, Hasan og Muhammed og Co!!!

Publiceret 12 June 2018 17:00

Tyven brød vinduet op på første sal

politi Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi kan berette om to indbrud fra Furesø Kommune. De er begge begået i Farum.

Tyv stjal sølvtøj og smykker

På Sommersvej er der mellem klokken otte og klokken 18.55 den 10. december brudt et vindue op til en villa. Vinduet var i første sals højde. Her er det ikke gjort op, hvad der er stjålet endnu.

Det er der til gengæld ved et indbrud på Dorthesvej, hvor der er brudt et vindue op på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og klokken 18 den 10. december. Her er der stjålet smykker.

Se nogle af de historiske billeder her:

Kirke Værløse Kalenderen er sat til salg

styr på dagene Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening er klar med 2020-udgaven af Kirke Værløse Kalenderen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, der også fortæller, at interesserede kan købe kalenderen i Meny på Værløse Bymidte. Butikken sælger kalenderen helt uden fortjeneste.

"Vi er meget glade for den støtte, vi får fra Meny, der uegennyttigt bakker op om vores forenings aktiviteter," siger formand for husmoderforeningen Charlotte Søllner Hernø i pressemeddelelsen.

Den lille by havde tilbage i tiden adskillige købmænd, kolonialvareforretninger, en slagterbutik, egen bager, rejsebiograf og en kro med keglebane.

"Der er brugt adskillige dage på at finde interessante billeder i Furesø Kommunes stadsarkiv i Farum. Og indsatsen har givet pote. Der er bl.a. fundet fotos af den smukke rejsestald, som lå på Bygaden mellem nummer 19 og 23, af vandtårnet omgivet af marker op til 'Olsens funkisvilla' og af de bygninger, der lå til højre og til venstre for hovedindgangen til Kirke Værløse Kirke, ligesom der er fundet et foto af mejeriet, de lå på det, der engang hed Stationsvejen, men som nu hedder Knud Hjortøs Vej," skriver foreningen.

Der er trykt et mindre oplag, og salget skal støtte husmoderforeningen. Den kan bestilles på www.husmoderforening.dk eller - som sagt - købes i Meny.

Bestil kalenderen på www.husmoderforening.dk eller køb den i Meny i Værløse.

jbt