"Må vi ikke godt få det gamle genbrugsskur åbnet igen?", skriver Jens Chr. Ledgaard i dette debatindlæg. Modelfoto

DEBAT: 'Ægte genbrug bør genindføres på genbrugspladsen'

Jens Chr. Ledgaard, Klostergårdsvej 16, Værløse

Genrbugspladsen i Værløse skal moderniseres. Det ville være dejligt, hvis man benyttede lejligheden til igen at gøre det til ægte genbrugsplads, som det var for nogle år siden. Da kunne man sætte brugbare ting som møbler, bøger, lamper, indrammede billeder mv. ind i en bygning, hvor andre besøgende så frit kunne forsyne sig. Den gode ordning blev stoppet, fordi nogle østeuropæere opholdt sig fast på pladsen og chikanerede personalet.

I stedet for fx at kræve, at man højst måtte være på pladsen en halv time og med sygesikringskort kunne bevise, at man boede i kommunen og ellers ringe til politiet, valgte kommunen at lukke den gode ordning. Når man af plads/flyttehensyn må skille sig af med kært, fejlfrit indbo, er det en stor tilfredsstillelse at se, at andre kan viderebruge det. Så er det ægte genbrug – i modsætning til nu, hvor det kaldes bæredygtigt genbrug, når fejlfrie havestole brændes og snedkerlavede borde, skabe og kommoder forvandles til spånplader, og det opfattes som tyveri, hvis man haler et smukt sofabord i massivt egetræ op fra ”stort brændbart” for at spare en tur til Ikea.

Må vi ikke godt få det gamle genbrugsskur åbnet igen?

Publiceret 18 September 2019 08:15

Tyven brød vinduet op på første sal

politi Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi kan berette om to indbrud fra Furesø Kommune. De er begge begået i Farum.

Tyv stjal sølvtøj og smykker

På Sommersvej er der mellem klokken otte og klokken 18.55 den 10. december brudt et vindue op til en villa. Vinduet var i første sals højde. Her er det ikke gjort op, hvad der er stjålet endnu.

Det er der til gengæld ved et indbrud på Dorthesvej, hvor der er brudt et vindue op på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og klokken 18 den 10. december. Her er der stjålet smykker.

Se nogle af de historiske billeder her:

Kirke Værløse Kalenderen er sat til salg

styr på dagene Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening er klar med 2020-udgaven af Kirke Værløse Kalenderen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, der også fortæller, at interesserede kan købe kalenderen i Meny på Værløse Bymidte. Butikken sælger kalenderen helt uden fortjeneste.

"Vi er meget glade for den støtte, vi får fra Meny, der uegennyttigt bakker op om vores forenings aktiviteter," siger formand for husmoderforeningen Charlotte Søllner Hernø i pressemeddelelsen.

Den lille by havde tilbage i tiden adskillige købmænd, kolonialvareforretninger, en slagterbutik, egen bager, rejsebiograf og en kro med keglebane.

"Der er brugt adskillige dage på at finde interessante billeder i Furesø Kommunes stadsarkiv i Farum. Og indsatsen har givet pote. Der er bl.a. fundet fotos af den smukke rejsestald, som lå på Bygaden mellem nummer 19 og 23, af vandtårnet omgivet af marker op til 'Olsens funkisvilla' og af de bygninger, der lå til højre og til venstre for hovedindgangen til Kirke Værløse Kirke, ligesom der er fundet et foto af mejeriet, de lå på det, der engang hed Stationsvejen, men som nu hedder Knud Hjortøs Vej," skriver foreningen.

Der er trykt et mindre oplag, og salget skal støtte husmoderforeningen. Den kan bestilles på www.husmoderforening.dk eller - som sagt - købes i Meny.

Bestil kalenderen på www.husmoderforening.dk eller køb den i Meny i Værløse.

jbt