Foto: Jens Berg Thomsen

Foto: Jens Berg Thomsen

DEBAT: Nu er der en bænk

Hannelore Nybo Rasmussen, Paltholmterrasserne 7, Farum

debat For mange måneder siden var jeg ude på min terrasse, da den stærke blæst pludseligt blæste den ret tunge terrassedør ind mod min ryg og straks tilbage igen, hvad der gjorde, at jeg mistede balancen og faldt omkuld på fliserne, med et brud rygsøjlen til følge, bruddet skal selv vokse sammen igen, så der lå et par smertefulde uger foran mig.

Men ved scanningen fandt man også ud af, at der var andre problemer med min ryg, som derfor skulle opereres senere.

Og i de sidste måneder har min tilstand forværret sig sådan, at jeg stort set ikke har kunnet gå ret mange skridt, selvom jeg støtter mig til min stok.

Således heller ikke til vores Kulturhus og Bibliotek eller Bytorv, selv om jeg bor ganske tæt ved i den første blok i Midtpunktet, derfor sendte jeg i sidste uge en forespørgsel til Furesø Kommune, (via vores borgmester), hvor jeg spurgte, om det var muligt at sætte en bænk op midtvejs mellem Farum Midtpunkt og Bytorv / Kulturhuset - jeg havde også skrevet, at jeg har spurgt andre med 'gå-problemer', som alle ville blive glad for en bænk.

Jeg nævnte også, at der stod flere bænke på den anden side af Kulturhuset, som vist bliver brugt flittigt.

Og allerede i dag kom min nabo forbi og fortalte, at der nu var en bænk - så kommunen tager sig da af sine borgere..

Publiceret 21 October 2019 00:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl