Lærer Lars Svendsen underviser elever i 10. klasse i fysik og matematik. Han stiller krav og forventer, at eleverne yder deres bedste.

Lærer Lars Svendsen underviser elever i 10. klasse i fysik og matematik. Han stiller krav og forventer, at eleverne yder deres bedste.

Rudersdal vil kopiere 10. klasse i Farum

Inspireret af Marie Kruse Skole i Farum foreslår politikere i Rudersdal, at man opretter en ny 10. klasse i Rudersdal Kommune

Af
Af Peter Mailand

Politikerne i Rudersdal Kommune har fået øjnene op for 10. klasse på Marie Kruse Skole i Farum. Her bliver eleverne forberedt på studietiden i gymnasiet og skoleskemaet byder blandt andet på enkelte gymnasiefag på C-niveau.
Marie Kruse Skole i Farum er en privatskole, hvor det koster 1400 kr. om måneden at gå i 10. klasse.
Men det er en meget anderledes 10. klasse Marie Kruse Skole byder på i forhold til en normal 10. klasse i folkeskolen, fortæller Karina Hoffmeyer, der er afdelingsleder på Marie Kruse skole.

Gymnasiefag som valgfag

"Som valgfag kan eleverne i 10.klasse vælge gymnasiefag i billedkunst og mediefag på C-niveau. Vi ville gerne give eleverne mulighed for tage at enkelte gymnasiefag på C-niveau, men enkeltfags loven indrettet sådan, at der skal være et år mellem folkeskolen og enkeltfaget, og så kan vi ikke give eleverne papir på det," siger Karina Hoffmeyer.
Hun viser rundt på skolen og over til fysiklokalet, hvor lærer Lars Svendsen er i gang med at undervise 10. klasse i fysik. Udover undervisningen er 10. klasse også fysisk placeret på den samme gang som den gymnasieklasserne går på.
"10. klasserne går sammen med gymnasieeleverne til dagligt, og de er også med til de sociale arrangementer, og når der er fester på gymnasiet. Så de får en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå i gymnasiet," siger hun.
Det har også konsekvenser, hvis eleverne ikke passer deres skolegang.
"Vi følger eleverne tæt, og vi stiller krav om, at de skal møde til timerne, og de skal aflevere deres opgaver til tiden. Gør de ikke det, kontakter vi deres forældre," siger Karina Hoffemyer.

Skal yde deres bedste

Der er ikke noget optagelseskrav, men skolen lægger vægt på, at eleverne skal lære noget, og derfor bliver eleverne også indkaldt til en samtale, inden de begynder i 10. klasse.
"Eleverne skal overbevise os om, at de vil yde deres bedste for at blive optaget. Vi har ikke noget krav til karaktererne, og vi kan også optage elever, der ikke er på et særlig højt nivau, når de starter. Men eleverne skal overbevise to lærere om, at de vil yde deres bedste for at gå her. Det kræver vi for at optage dem," siger Karina Hoffmeyer.

null

Publiceret 19 January 2011 01:30

Tyven brød vinduet op på første sal

politi Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi kan berette om to indbrud fra Furesø Kommune. De er begge begået i Farum.

Tyv stjal sølvtøj og smykker

På Sommersvej er der mellem klokken otte og klokken 18.55 den 10. december brudt et vindue op til en villa. Vinduet var i første sals højde. Her er det ikke gjort op, hvad der er stjålet endnu.

Det er der til gengæld ved et indbrud på Dorthesvej, hvor der er brudt et vindue op på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og klokken 18 den 10. december. Her er der stjålet smykker.

Se nogle af de historiske billeder her:

Kirke Værløse Kalenderen er sat til salg

styr på dagene Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening er klar med 2020-udgaven af Kirke Værløse Kalenderen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, der også fortæller, at interesserede kan købe kalenderen i Meny på Værløse Bymidte. Butikken sælger kalenderen helt uden fortjeneste.

"Vi er meget glade for den støtte, vi får fra Meny, der uegennyttigt bakker op om vores forenings aktiviteter," siger formand for husmoderforeningen Charlotte Søllner Hernø i pressemeddelelsen.

Den lille by havde tilbage i tiden adskillige købmænd, kolonialvareforretninger, en slagterbutik, egen bager, rejsebiograf og en kro med keglebane.

"Der er brugt adskillige dage på at finde interessante billeder i Furesø Kommunes stadsarkiv i Farum. Og indsatsen har givet pote. Der er bl.a. fundet fotos af den smukke rejsestald, som lå på Bygaden mellem nummer 19 og 23, af vandtårnet omgivet af marker op til 'Olsens funkisvilla' og af de bygninger, der lå til højre og til venstre for hovedindgangen til Kirke Værløse Kirke, ligesom der er fundet et foto af mejeriet, de lå på det, der engang hed Stationsvejen, men som nu hedder Knud Hjortøs Vej," skriver foreningen.

Der er trykt et mindre oplag, og salget skal støtte husmoderforeningen. Den kan bestilles på www.husmoderforening.dk eller - som sagt - købes i Meny.

Bestil kalenderen på www.husmoderforening.dk eller køb den i Meny i Værløse.

jbt