Philip Svinding (tv.) og Martin Rye, går begge på 10. klasse på Marie Kruse Skole i Farum, for at forberede sig til gymnasiet. Her får de i enkelte fag undervisning på gymnasieniveau.

Philip Svinding (tv.) og Martin Rye, går begge på 10. klasse på Marie Kruse Skole i Farum, for at forberede sig til gymnasiet. Her får de i enkelte fag undervisning på gymnasieniveau.

Elever:

En helt anden verden

På 10. klasse i Marie Kruse Skole er man bagud, hvis man bare mister én enkelt time. Her stilles der krav til eleverne

Af
Af Peter Mailand

Der er en verden til forskel på 9. klasse i folkeskolen og 10. klasse på Marie Kruse Skole i Farum. Her bliver eleverne forberedt på studietiden i gymnasiet, og det kan de to elever, Philip Svinding fra Birkerød og Martin Rye fra Farum, mærke.
“Her undervises der på et helt andet niveau. Det er meget anderledes. Her er der en helt anden diciplin og respekt forlærerne. Her er lærerne meget mere engagerede og ambitiøse. For eksempel så krydser Lars (fysiklærer, Lars Svendsen, red.) elever af, og hvis man ikke møder til tiden, får man fravær. Hvis man bare glipper én time her, er man bagud. Sådan var det ikke i folkeskolen,” siger Martin Rye og fortsætter:
“Vi skiftede lærere seks gange i fysik. Og så var det forfra, hver gang. Og så lærer man ikke noget. Ofte var der vikarer i timerne, og så gad man ikke. Det fik heller ingen konsekvenser, hvis vi ikke afleverede opgaverne,” siger han.
Og det billedet kan Philip Svinding genkende.
“Lærerne var ligeglade med om man afleverede opgaverne. Og det er jo forkert. Der skal være konsekvenser, ellers gider man ikke. Her bliver man nødt til at lave lektier, ellers kommer man bagud,” siger Philip Svinding.

Godt forslag, men...

De to elever mener, at det er kan være en god idé at oprette en ny 10. klasse i folkeskolen, hvor eleverne i højere grad forberedes på gymnasiet. Men de advarer mod muligheden for at lade eleverne begynde i 1.g på gymnasiet, og så tage 10. klasse, hvis de er for hårdt, for at starte forfra i gymnasiet året efter, hvor eleverne vil være bedre rustet.
“Det er en dårlig idé at give eleverne muligheden for at springe fra i 1.g og tage 10. klasse.
For så vil eleverne tænke: Nårh, hvis det ikke går, hvis jeg ikke afleverer opgaven, så kan jeg jo bare tage 10. klasse, Og så gør de det. Det skal ikke have en mulighed,” siger Philip Svinding.
Selvom de to elever kan mærke en klar forskel på folkeskolen og 10. klasse, overvejer de dog stadig, hvad de skal næste år.
“Jeg overvejer HF. Det er heller ikke så hårdt som gymnasiet,” siger Martin Rye.
“Jeg bor lige ved siden af Birkerød Gymnasium, så det vil være naturligt for mig at fortsætte der,” siger Philip Svinding, der dog endnu ikke er ved om han vælger HF.

Publiceret 19 January 2011 01:00