Asketræerne langs Jonstrupvej er væk og bliver nu erstattet af stauder. Foto: Martin Warming

Asketræerne langs Jonstrupvej er væk og bliver nu erstattet af stauder. Foto: Martin Warming

Træer erstattes af stauder

De gamle asketræer langs Jonstrupvej var angrebet af svamp og er nu blevet fældet

Af
Martin Warming

Martin Warming

Flere borgere i Jonstrup har undret sig over, hvorfor asketræerne langs Jonstrupvej er blevet fældet.
Sagen er den, at askertræerne igennem de seneste år er blevet mere og mere toptørre, fortæller Christina Kastrup Madsen, der er overgartner i Furesø Kommune.
"Der er tale om et svampeangreb af Chalara fraxinea, som angriber unge skud og dræber barken. Svampen har forårsaget svækkelse og død af asketræer i det meste af Europa. Vi har derfor valgt en udskiftning af træerne nu og har samtidig valgt at afprøve stauder i rabatterne i stedet for græs. Vi har haft succes med stauder i andre rabatter i kommunen og med den positive respons, vi får fra forbipasserende, så er det noget, vi tør satse mere på i fremtiden på egnede steder. Staudebede kræver lidt mere opmærksomhed det første år i forhold til græs, men vores erfaring fra andre steder viser, at dette er vundet ind efter få vækstsæsoner, hvor stauderne lukker helt til," siger hun.

Vidste ikke noget

Furesø Kommune nåede ikke at orientere borgerne i Jonstrup om, at de gamle træer var blevet syge og derfor måtte lade livet, inden de blev fældet, og det skyldes ifølge Christina Kastrup Madsen, at det lige pludselig skulle gå hurtigt.
"Vi ville meget gerne have orienteret om projektet i både pressen og på vores hjemmeside, men vi har været i gang med en del projekter i dette efterår og troede faktisk ikke, at vi kunne nå udskiftning af træer i Jonstrup i år. Vores andre projekter er imidlertid forløbet bedre og hurtigere end forventet, og vi havde derfor mulighed for at tage dette projekt ind tids nok til, at vi kan nå plantning dette efterår", fortæller hun.
Furesø Kommune har nu sat nogle informations-skilte op langs fortovet på Jonstrupvej, hvor man blandt andet kan læse mere om, hvorfor de gamle træer måtte fældes.

Asketræerne i Jonstrup var angrebet af svamp, fortæller overgartner Christian Kastrup Madsen. Foto: Martin Warming

Asketræerne i Jonstrup var angrebet af svamp, fortæller overgartner Christian Kastrup Madsen. Foto: Martin Warming

null

Publiceret 29 October 2012 11:30