Der er strid om det nye forslag til fredning af området Allerød Lergrav, der trods navnet ligger i Farum (foto: Stig Tolderlund).

Der er strid om det nye forslag til fredning af området Allerød Lergrav, der trods navnet ligger i Farum (foto: Stig Tolderlund).

Lodsejer:

Fredning er en krænkelse

Ejeren af Allerød Lergrav er ikke begejstret for forslaget til fredning

Af
Stig Tolderlund

"Det fremsendte forslag er en grov krænkelse af min private ejendomsret og er i nogle sammehængende begrænsende på en måde, der virker særdeles og unødigt indskrænkende i forhold til mine rettigheder".
Sådan skriver ejeren af området Allerød Lergrav i Farum, Boje Aagard Pedersen, til fredningsnævnet som reaktion på det fredningsforslag, der er ude i høring i øjeblikket.
Sagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening, som gerne så, at man kunne formidle lergravens kulturhistoriske spor fra den tid, hvor Allerød og Blovstrød Teglværk udvandt teglværks-ler. Det var i perioden 1870-1970.
Lagene kan ikke ses længere, men DN udelukker ikke, at lagene igen kan ses, hvis lergravens sider renses af. DN mener, at det er vigtigt at bevare aflejringerne som geogologisk formation.
Den del af lergraven, der ikke er fyldt op, er nu en næringsrig sø. Nord for søen og i en bræmme rundt om er der overdrev.
DN har anført, at overdrevsvegetationen er vigende og truet af opvækst af træer og buske. Men de mener, at der med den rette pleje er stort potentiale for, at der vil kunne komme flere overdrevskaraktaristiske arter til området.
"Der foreligger endnu ingen dokumentation for at netop denne lergrav huser nogle specielle dyr, at pleje vil have en effekt på flora og fauna samt at der skulle være forhold af almen eller faglig interesse", skriver Boje Aagaard Pedersen.
Han fortæller, at lergraven har været i hans families eje i 38 år, og at den i hele denne periode har været åbent for alle, der har bedt om adgang, også DN.
"I de 19 måneder, der er gået siden det første møde o denne sag, har der i øvrigt ikke været en eneste henvendelse fra offentligheden om adgang til søfolden", siger ejeren.
Søfolden bruges i dag til hesteavl og sommergræsning for fem jerseykøer.
"Jeg har intet imod det, som miljøministeriet kalder en status qou fredning, da jeg ikke ønsker at ændre på områdets nuværende status, men det fremsendte forslag er for indskrænkende.
"Der er - uden begrundelse - forbud mod udsætning og fodring og ænder, hvilket er en forudsætning for andejagt. Der er også et forbud mod sejlads på søen. Der forbydes også markstak af husdyrgødning. Den ønskede trampesti vil jeg være utrolig ked af og vil foreslå, at man i stedet fastlægger fire weekender med generel offentlig adgang, hvor vi flytter hestene".
"Fredningsnævnet bør også overveje, at der er tale om et privat jagtområde, hvor der skydes med skarpt, hvilket gør en generel offentlig adgang særdels uhensigtsmæssig".

Erstatning

Fredningsnævnet har i forslaget lagt op til, at lodsejeren kan få en erstatning.
De har fastsat det til 99.474 kroner. Man kan få dispensation, hvis en fredning er et markant indgreb i ens ejendom.
Lodsejeren er ikke helt tilfreds med beløbet.
"Der er tale om en ejendom til 20 millioner kroner. Den samlede erstatning for trampesti, beplantningsforbud, manglende selvbestemmelse om naturpleje, forbud mod udsætning af ænder, sejlforbud, og forbud mod brug af motoriserede køretøjer udløser en erstatning på 0,5 procent af ejendommens værdi", siger han.
"Det virker helt uden mening, og jeg vil bede fredningsnævnet overveje sagen fra mit synspunkt og nøjes med en status quo fredning, der tilgodeser natur og dyreliv samt udsigten for de mange, der passerer på Hyrebakken".

Publiceret 12 July 2014 10:00