Arkivfoto: Martin Warming

Arkivfoto: Martin Warming

DN om topkarakterer til Furesøs natur:

"Det er i hvert fald ikke kommunens fortjeneste"

Naturen kan takke de aktive borgere og foreninger for topplacering i ny undersøgelse, mener formanden for DN Furesø

Af
Martin Warming

Martin Warming

Danmarks Naturfredningsforening og forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet har netop offentliggjort resultatet af en helt ny undersøgelse, der viser, hvor rige de danske kommuner er på natur.
Det nye Naturkapitalindeks, som det hedder, skal give offentligheden mulighed for at se, hvor meget natur deres kommune har, og hvordan naturens tilstand er. Furesø Kommune ligger på en flot femteplads på denne liste. Men det er ikke kommunens fortjeneste, at Furesøs natur klarer sig så godt i undersøgelsen, mener Alf Blume, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Furesø.
"Vi glæder os i Danmarks Naturfredningsforening over den fine placering, Furesø Kommune har fået i Naturkapitalindekset, hvor dele af vores natur har regional eller endda national betydning. Men hvordan tror du, naturen ville havde været stillet, hvis ikke private borgere og foreninger havde blandet sig i udbygningsplanerne (på den gamle flyvestation i Værløse, red.)", lyder det fra Alf Blume i en mail til Furesø Avis.
Læs også: Ny undersøgelse: Furesøs natur har national naturværdi
Hans kommentar kommer som en reaktion på en artikel i Furesø Avis, hvor John Ingemann Allentoft (C), der er formand for miljø-, plan- og teknikudvalget i Furesø Kommune, tildeler lokalpolitikerne æren for den flotte placering i undersøgelsen.
"Det har gennem mange år været en politisk ledetråd, at udvikling af nye bydele skal afbalanceres med hensyn til og beskyttelse af vores grønne områder. Nu bekræfter denne undersøgelse fra Århus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening, at det er lykkedes. Selv om man mener, at man gør det rigtige, er det rart at få det bekræftet. Det giver selvtillid til at fortsætte anstrengelserne", sagde udvalgsformanden til Furesø Avis, da vi skrev om resultatet af undersøgelsen den 25. januar.
Aktive borgere
Men Alf Blume bryder sig ikke om, at politikerne klapper sig selv på ryggen på den måde - for havde det ikke været for borgerprotester og foreninger, der har kæmpet imod, så havde eksempelvis en større del af flyvestationen været bebygget med boliger og veje, mener han.
"Farum Nord ville være bebygget helt ud til skovgrænsen, ligesom Lille Værløse blev det. Det var aktive borgere, der fik lagt en dæmper på byggefeberen. Det var Danmarks Naturfredningsforening, som trods modstand fik fredet flyvestationen og gav byrådet en god tænkepause – Naturklagenævnet omstødte et år efter fredningen og Miljøministeren udstedte et Landsplandirektiv med stort set de samme bestemmelser. Det var Danmarks Naturfredningsforening, der fik fredet Stavnsholtkilen, så Stavnsholt og Bistrup ikke voksede sammen. Det var også Danmarks Naturfredningsforening, som fastholdt fredningssagen om Farum Vest, så Farum ikke voksede helt ud til Lillevangsskoven og ned til Mølleåen - fredninger, som kommunen modarbejdede eller modsatte sig", skriver Alf Blume i mailen til Furesø Avis.

null

Publiceret 31 January 2017 13:02

Tyven brød vinduet op på første sal

politi Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi kan berette om to indbrud fra Furesø Kommune. De er begge begået i Farum.

Tyv stjal sølvtøj og smykker

På Sommersvej er der mellem klokken otte og klokken 18.55 den 10. december brudt et vindue op til en villa. Vinduet var i første sals højde. Her er det ikke gjort op, hvad der er stjålet endnu.

Det er der til gengæld ved et indbrud på Dorthesvej, hvor der er brudt et vindue op på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og klokken 18 den 10. december. Her er der stjålet smykker.

Se nogle af de historiske billeder her:

Kirke Værløse Kalenderen er sat til salg

styr på dagene Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening er klar med 2020-udgaven af Kirke Værløse Kalenderen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, der også fortæller, at interesserede kan købe kalenderen i Meny på Værløse Bymidte. Butikken sælger kalenderen helt uden fortjeneste.

"Vi er meget glade for den støtte, vi får fra Meny, der uegennyttigt bakker op om vores forenings aktiviteter," siger formand for husmoderforeningen Charlotte Søllner Hernø i pressemeddelelsen.

Den lille by havde tilbage i tiden adskillige købmænd, kolonialvareforretninger, en slagterbutik, egen bager, rejsebiograf og en kro med keglebane.

"Der er brugt adskillige dage på at finde interessante billeder i Furesø Kommunes stadsarkiv i Farum. Og indsatsen har givet pote. Der er bl.a. fundet fotos af den smukke rejsestald, som lå på Bygaden mellem nummer 19 og 23, af vandtårnet omgivet af marker op til 'Olsens funkisvilla' og af de bygninger, der lå til højre og til venstre for hovedindgangen til Kirke Værløse Kirke, ligesom der er fundet et foto af mejeriet, de lå på det, der engang hed Stationsvejen, men som nu hedder Knud Hjortøs Vej," skriver foreningen.

Der er trykt et mindre oplag, og salget skal støtte husmoderforeningen. Den kan bestilles på www.husmoderforening.dk eller - som sagt - købes i Meny.

Bestil kalenderen på www.husmoderforening.dk eller køb den i Meny i Værløse.

jbt