Furesø Picnicfestival 10.-11. juni byder bl.a. på madoplevelser under åben himmel omkring Søndersø. Pressefoto

Furesø Picnicfestival 10.-11. juni byder bl.a. på madoplevelser under åben himmel omkring Søndersø. Pressefoto

Så er det tid til årets picnicfestival:

Madoplevelser under åben himmel i Furesø

Furesø Picnicfestival folder sig ud for tredje gang i weekenden 10.-11. juni

Alle gode gange tre foldes Furesø Picnicfestival ud i weekenden d. 10. og 11. juni, hvor de grønne glæder, de unikke naturoplevelser og de gode madoplevelser hyldes under åben himmel.
I årets picnicprogram kan man vælge mellem oplevelser til både lands og vands, til fods, på cykel, til bords og til fælles. Der er både gratis glæder og masser af madoplevelser i både børne- og voksenhøjde.
Fik du læst: Sej opfindelse: Magnus fra Værløse udvikler huske-app
Til flere af turene er der begrænset deltagerantal, hvor man bedst sikrer sig plads ved at booke på forhånd.
Tilbud og picnicoplevelser samles under tre signaturevents. De danner rammen for flere oplevelsestilbud samlet ét sted, så man kan deltage i flere arrangementer i forlængelse af hinanden.
Furesø Picnicfestival er et 'sammenskudsgilde' af fødevareproducenter, erhvervsliv, foreninger, butikker, restauranter, kulturhuse, museer, Furesø Kommune og initiativtageren Expo Viva.
jesl


Signaturevent

10.-11. juni: Meny's picnicrute omkring Søndersø
10. juni: Picnic i Hareskovby med restaurant Skovlyst som udgangspunkt
11. juni: Picnic på Flyvestationen (oplevelsesrute på cykel)

Publiceret 02 June 2017 09:15