Christian Scheuer skal lave lyd til ny amerikansk film. Pressefoto

Christian Scheuer skal lave lyd til ny amerikansk film. Pressefoto

Lokal komponist laver lyd til stor amerikansk film

Furesø komponisten og lyddesigneren Christian Scheuer skal lave lyddesign til den kommende amerikansk film, 'Obamaland'.
Mens producenterne af filmen finder de rigtige afsætningsmuligheder for Greg Bergmans fantasykomedie, har den 32-årige dansker, Christian Scheuer begravet sig i opgaven med at finde den helt rigtige lydside til filmen.
Fik du læst: Jeanette fra Farum har direkte hotline til julemanden
“Det er en fiktiv fortælling om, hvad nu hvis Trump-tilhængerne havde ret, og Obama i virkeligheden var ude på at blive diktator og omdanne USA til et socialistisk politisk korrekt utopia - i realiteten et dystopia.” siger Christian Scheuer.
Til at sætte lydkulissen for filmens morsomme karikaturer benytter Scheuer sig både af sin uddannelse som lyddesigner fra Den Danske Filmskole samt sine mange år som udøvende musiker og filmkomponist.
'I mit arbejde er det vigtigt at koble det kreative og det tekniske,' siger Christian Scheuer, Hvornår filmen får sin egentlige premiere, og hvor den kan opleves, er endnu ikke lagt fast.

null

Publiceret 21 December 2017 08:33

Tyven brød vinduet op på første sal

politi Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi kan berette om to indbrud fra Furesø Kommune. De er begge begået i Farum.

Tyv stjal sølvtøj og smykker

På Sommersvej er der mellem klokken otte og klokken 18.55 den 10. december brudt et vindue op til en villa. Vinduet var i første sals højde. Her er det ikke gjort op, hvad der er stjålet endnu.

Det er der til gengæld ved et indbrud på Dorthesvej, hvor der er brudt et vindue op på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og klokken 18 den 10. december. Her er der stjålet smykker.

Se nogle af de historiske billeder her:

Kirke Værløse Kalenderen er sat til salg

styr på dagene Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening er klar med 2020-udgaven af Kirke Værløse Kalenderen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, der også fortæller, at interesserede kan købe kalenderen i Meny på Værløse Bymidte. Butikken sælger kalenderen helt uden fortjeneste.

"Vi er meget glade for den støtte, vi får fra Meny, der uegennyttigt bakker op om vores forenings aktiviteter," siger formand for husmoderforeningen Charlotte Søllner Hernø i pressemeddelelsen.

Den lille by havde tilbage i tiden adskillige købmænd, kolonialvareforretninger, en slagterbutik, egen bager, rejsebiograf og en kro med keglebane.

"Der er brugt adskillige dage på at finde interessante billeder i Furesø Kommunes stadsarkiv i Farum. Og indsatsen har givet pote. Der er bl.a. fundet fotos af den smukke rejsestald, som lå på Bygaden mellem nummer 19 og 23, af vandtårnet omgivet af marker op til 'Olsens funkisvilla' og af de bygninger, der lå til højre og til venstre for hovedindgangen til Kirke Værløse Kirke, ligesom der er fundet et foto af mejeriet, de lå på det, der engang hed Stationsvejen, men som nu hedder Knud Hjortøs Vej," skriver foreningen.

Der er trykt et mindre oplag, og salget skal støtte husmoderforeningen. Den kan bestilles på www.husmoderforening.dk eller - som sagt - købes i Meny.

Bestil kalenderen på www.husmoderforening.dk eller køb den i Meny i Værløse.

jbt