Trine Lund skaber kunstværker af mange forskellige materialer. Fra den 13. januar kan du opleve hendes værker i samspil med designerparret Akiko og Ken i Farum Kulturhus

Trine Lund skaber kunstværker af mange forskellige materialer. Fra den 13. januar kan du opleve hendes værker i samspil med designerparret Akiko og Ken i Farum Kulturhus

Kunst og design:

Skønheden er gemt i det uforståelige

Fra lørdag den 13. januar og frem til den 4. marts slår Galleriet i Farum Kulturhus dørene op for en spændende dobbeltudstilling med kunstneren Trine Lund og designerne Akiko og Ken.
Fik du læst: Nytårskoncert i foyeren
Trine Lund skaber stærke grafiske kunstværker på lærred, papir og stof. Yndlingsmaterialerne er alt fra vådservietter til andre banale hverdagsudsnit, der får et æstetisk udtryk i en ny sammenhæng.
Hendes tilgang til kunsten kan man altså møde i kulturhuset i selskab med designerne Akiko og Ken. I udstillingen lader Trine Lund materialerne tage styringen og sammensætter dem til nye indtryk, mens hun forsøger at udtrykke den skønhed, der ligger gemt i det ufærdige, rå og uforståelige, mens de to designere viser deres brugsting i træ.
Fik du læst: Flere end 1000 piger og drenge indtager Farum Arena i weekenden
Der er fernisering på udstillingen klokken 12.15 den 13. januar.
hhs

Publiceret 03 January 2018 00:00

Tyven brød vinduet op på første sal

politi Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi kan berette om to indbrud fra Furesø Kommune. De er begge begået i Farum.

Tyv stjal sølvtøj og smykker

På Sommersvej er der mellem klokken otte og klokken 18.55 den 10. december brudt et vindue op til en villa. Vinduet var i første sals højde. Her er det ikke gjort op, hvad der er stjålet endnu.

Det er der til gengæld ved et indbrud på Dorthesvej, hvor der er brudt et vindue op på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og klokken 18 den 10. december. Her er der stjålet smykker.

Se nogle af de historiske billeder her:

Kirke Værløse Kalenderen er sat til salg

styr på dagene Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening er klar med 2020-udgaven af Kirke Værløse Kalenderen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, der også fortæller, at interesserede kan købe kalenderen i Meny på Værløse Bymidte. Butikken sælger kalenderen helt uden fortjeneste.

"Vi er meget glade for den støtte, vi får fra Meny, der uegennyttigt bakker op om vores forenings aktiviteter," siger formand for husmoderforeningen Charlotte Søllner Hernø i pressemeddelelsen.

Den lille by havde tilbage i tiden adskillige købmænd, kolonialvareforretninger, en slagterbutik, egen bager, rejsebiograf og en kro med keglebane.

"Der er brugt adskillige dage på at finde interessante billeder i Furesø Kommunes stadsarkiv i Farum. Og indsatsen har givet pote. Der er bl.a. fundet fotos af den smukke rejsestald, som lå på Bygaden mellem nummer 19 og 23, af vandtårnet omgivet af marker op til 'Olsens funkisvilla' og af de bygninger, der lå til højre og til venstre for hovedindgangen til Kirke Værløse Kirke, ligesom der er fundet et foto af mejeriet, de lå på det, der engang hed Stationsvejen, men som nu hedder Knud Hjortøs Vej," skriver foreningen.

Der er trykt et mindre oplag, og salget skal støtte husmoderforeningen. Den kan bestilles på www.husmoderforening.dk eller - som sagt - købes i Meny.

Bestil kalenderen på www.husmoderforening.dk eller køb den i Meny i Værløse.

jbt