Video:

350 elever tog på en levende påskevandring

Flere hundede skolelever oplevet en noget anderledes kristendomsundervisning end normalt - de har nemlig selv levet med i fortællingen om de lidelsesfulde påskedage

Af
Helene Stolle

Iklædt gule kjortler og med palmeblade i hånden stråler forventningen ud af øjnene på de elever, der tirsdag formiddag skal gennem påskevandringen i Værløse Kirke. De skal forestille sig at være jøderne i Jerusalem, der venter på, at Jesus skal komme. Forventningens blik afløses af store smil og grin, da deres kammerat, der er udvalgt til at være Jesus, kommer 'ridende' på æslet. Straks råber de 'Hosiana - jødernes konge' - helt som de har fået instruktion om. Scenen er sat, og børnene er tændte på at høre mere om og leve sig ind i de lidelsesfulde påskedage.

Fik du læst: Indbrudstyv vækkede ægtepar - politiet nappede ham senere på natten 

I 13 år har Værløse Kirke inviteret skoleklasserne til den særlige påskevandring, der ikke bare lærer eleverne om påskens historie men også viser, at kirken er meget andet end stille salmesang og bøn. Ved påskevandringen er hele kirken nemlig i brug, og der er lavet flotte kulisser til hver af påskens dage.

Denne dag er det Rikke Lohse Rasmussen, der er kirke- og kulturmedarbejder i Værløse Kirke, der tager børnene gennem påskevandringen - og hun gør det med så stor entusiasme, at hver og en af klassens elever følger så spændte med, som så de en film. Og så stiller de spørgsmål til den viden de får - og prøver at kæde det sammen med deres egne påsketraditioner i familien.

I ugen op til skolernes påsekferie kom godt 350 skoleelever gennem påskevandringen.

Publiceret 26 March 2018 10:54

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl