Vil du hjælpe børn i nød:

SOS Børnebyerne Furesø har brug for indsamlere

Også i Furesø samler frivillige ind, så flere børn vokser op med en mor. Bidrag fra landsindsamlingen går til SOS Børnebyernes arbejde med at sikre børn en tryg barndom i en kærlig familie. Det kan være et forældreløst barn, der får en ny SOS-mor i en børneby, men det kan også være støtte til en udsat familie, så fattigdom ikke splitter familien ad, og børnene står alene tilbage.

SOS Børnebyerne arbejder tæt sammen med en række udvalgte lande: I øjeblikket Laos og Cambodja samt lande i Østafrika.

Der er stadig brug for flere indsamlere i Furesø.

Hvis du kan afse et par timer søndag den 6. maj, kan du melde dig som indsamler på tlf.: 33 73 02 33

eller på www.sosindsamling.dk, men også torsdag den 31. maj vil SOS Børnebyernes lokalgruppe stå på Bymidten med en tombola med præmier doneret af de handlende i kommunen, når der på Bymidten holdes Late Night. 

Publiceret 28 April 2018 04:00