Der burde gøres mere for at sikre ungdomsboliger i Furesø, mener Lasse Winther (th), der er formand for Furesø Ungeråd. Her ses han sammen med Christoffer Gottlieb, der er næstformand i ungerådet. Arkivfoto: Kristina Pihl

Der burde gøres mere for at sikre ungdomsboliger i Furesø, mener Lasse Winther (th), der er formand for Furesø Ungeråd. Her ses han sammen med Christoffer Gottlieb, der er næstformand i ungerådet. Arkivfoto: Kristina Pihl

Ungerådsformand utilfreds med prioriteringerne: Flere og flere ældreboliger men intet til de unge

Lasse Winther, der er formand for Furesø Ungeråd, forstår ikke helt kommunens prioriteringer, når det kommer til boliger - han mener, at behovet for ungdomsboliger negligeres

Af
Helene Holm Stolle

Tidligere i år blev Furesø Kommune af Dansk Ungdoms Fællesråd kåret til Årets Ungdomskommune. Men nu råber Lasse Winther, der er formand for Furesø Ungeråd, vagt i gevær. Fordi kommunen ikke tager behovet for ungdomsboliger alvorligt. Derimod bliver behovet for ældreboliger prioriteret højt.

"Der er kun få ungdomsboliger i Furesø, og der er lange ventelister, så for mig klinger det lidt hult, at kommunen er Årets Ungdomskommune men alligevel udelukkende prioriterer de ældre", siger Lasse Winther til Furesø Avis.

Ungerådsformanden underkender ikke de muligheder for involvering og medbestemmelse, som kommunen giver de unge - som i øvrigt også er det, der har givet Furesø titlen som Årets Ungdomskommune - men han synes, at det vil være klædeligt, hvis lokalpolitikerne begyndte at sætte sig nogle mål for, hvordan der kan holdes på de unge - og måske endda tiltrække dem.

"Ellers er de gode intentioner jo bare ord, og det kommer vi ikke langt med", siger Lasse Winther.

Frustrationen om prioriteringerne af ungdomsboliger versus ældreboliger er ikke ny hos Lasse Winther, men de har fået et ekstra pust nu, hvor forvaltningen har fremlagt en visionsproces for udviklingen af Widex-grunden i Værløse. Den har stort set stået tom siden, Widex flyttede til Lynge tilbage i 2010 - og i dag er den store bygning kun delvist udlejet.

I visionsprocessen lægges der op til, at Widex-bygningen kan blive et såkaldt 'Living Lab' med fokus på social- og sundhedsområdet, hvor en række 'iværksættere indenfor velfærdsteknologi kan få positiv synergi ud af, at der bliver etableret en række handicap- og senioregnede boliger, som er målgruppen for teknologien. Samtidig vil der også være fokus på at tiltrække en afdeling af en uddannelsesinstitution indenfor samme fagområde, og i den forbindelse vil det være helt oplagt, at samle hjemmeplejen i en bygning på grunden allerede nu', lyder det i visionsprocessen - som udvalget for beskæftigelse og erhverv har taget til efterretning på det seneste møde den 2. oktober.

"Men tænk nu kreativt", lyder opfordringen fra Lasse Winther, der ikke forstår, at når talen falder på ungdomsboliger, så handler det altid om at bygge nyt.

"Nyt betyder også dyrt, og vi skal huske, hvem det er, ungdomsboligerne er til. Unge har ikke råd til dyre lejligheder", siger han og fortsætter: "Derfor savner jeg, at kommunen gør sig nogle tanker om, hvordan nogle af de gamle bygninger kan bruges til ungdomsboliger. På den måde kunne Furesø Kommune ikke bare slå sig på at være en grøn bosætningskommune men også være en attraktiv kommune for unge. Jeg er overbevist om, at det ikke bare vil betyde, at flere lokale unge vil vælge at blive boende i Furesø, men at der ligefrem vil komme flere unge til Furesø fra de nærmeste land-kommuner. Der findes faktisk mange unge derude, der gerne vil ind og bo tæt på S-togsnettet, og her er Furesø oplagt", slår Lasse Winther fast.

Publiceret 07 October 2018 06:00

Tyven brød vinduet op på første sal

politi Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi kan berette om to indbrud fra Furesø Kommune. De er begge begået i Farum.

Tyv stjal sølvtøj og smykker

På Sommersvej er der mellem klokken otte og klokken 18.55 den 10. december brudt et vindue op til en villa. Vinduet var i første sals højde. Her er det ikke gjort op, hvad der er stjålet endnu.

Det er der til gengæld ved et indbrud på Dorthesvej, hvor der er brudt et vindue op på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og klokken 18 den 10. december. Her er der stjålet smykker.

Se nogle af de historiske billeder her:

Kirke Værløse Kalenderen er sat til salg

styr på dagene Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening er klar med 2020-udgaven af Kirke Værløse Kalenderen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, der også fortæller, at interesserede kan købe kalenderen i Meny på Værløse Bymidte. Butikken sælger kalenderen helt uden fortjeneste.

"Vi er meget glade for den støtte, vi får fra Meny, der uegennyttigt bakker op om vores forenings aktiviteter," siger formand for husmoderforeningen Charlotte Søllner Hernø i pressemeddelelsen.

Den lille by havde tilbage i tiden adskillige købmænd, kolonialvareforretninger, en slagterbutik, egen bager, rejsebiograf og en kro med keglebane.

"Der er brugt adskillige dage på at finde interessante billeder i Furesø Kommunes stadsarkiv i Farum. Og indsatsen har givet pote. Der er bl.a. fundet fotos af den smukke rejsestald, som lå på Bygaden mellem nummer 19 og 23, af vandtårnet omgivet af marker op til 'Olsens funkisvilla' og af de bygninger, der lå til højre og til venstre for hovedindgangen til Kirke Værløse Kirke, ligesom der er fundet et foto af mejeriet, de lå på det, der engang hed Stationsvejen, men som nu hedder Knud Hjortøs Vej," skriver foreningen.

Der er trykt et mindre oplag, og salget skal støtte husmoderforeningen. Den kan bestilles på www.husmoderforening.dk eller - som sagt - købes i Meny.

Bestil kalenderen på www.husmoderforening.dk eller køb den i Meny i Værløse.

jbt