Gratis ølsmagning - af lokalt øl - er bare et af de mange arrangementer, som Alverdens Vine på Farum Hovedgade har på programmet i den kommende uge. Modelfoto: Mostphotos

Gratis ølsmagning - af lokalt øl - er bare et af de mange arrangementer, som Alverdens Vine på Farum Hovedgade har på programmet i den kommende uge. Modelfoto: Mostphotos

For voksne: Ølsmagning efter juletræstændingen i Farum

Alverdens Vine på Farum Hovedgade har en tidlig julegave til de voksne, når juletræet på hovedgaden er blevet tændt på fredag; gratis ølsmagning - og juleøllet, der er lokalt, ankommer i en gammel veteranbil

Det er ikke kun børn og barnlige sjæle, der glæder sig til jul og skal forkæles med små gaver i tiden op til. Det skal voksne også, og hos Alverdens Vine på Farum Hovedgade, ved de hvordan. Der bliver nemlig allerede fra tirsdag den 13. november sat gang i et væld af særlige aktiviteter. Denne dag klokken 16 kommer den særlige og lokale Claus Nar Rom nemlig hjem til butikken.

Større bliver det måske om fredagen den 16. november. Efter juletræstændingen på Frodes Plads kan de voksne nemlig lægge vejen forbi Alverdens Vine, hvor der mellem klokken 17.30 til 19 er gratis ølsmagning.

"Juleøllet fra Bies Bryglab ankommer i gammel veteranbil. Vi smager ligeledes på juleøl fra Hornbeer, og så smager vi på forskellige varianter af lokale Boneyard under ledelse af Sune Saabye", fortæller Flemming Oppfeldt, indehaver af Alverdens Vine.

Dagen før torsdag den 15. november bliver årets Beualolais Nouveau leveret til Alverdens Vine på en hurtig MC, og derfor er der gratis smagsprøver mellem klokken 16 og 18. Senere denne dag - eller aften - nemlig mellem klokken 19 til 21.30 sættes der fokus på gin.

"Under ledelse af eksperten Søren Beyer smager vi og lære at blende syv forskellige slags gin. Det er et rigtig bartenderkursus", fortæller Flemming Oppfeldt. Hvis du vil med, skal du tilmelde dig på kontakt@alverdensvine.com det koster 300 kroner.

Den 23. november arrangeres Alverdens Vine et 'wine&dine'.arrangement - et lukket tre-retters selskab. Her skal man tilmelde dig via Furesø Vinklub på kontakt@alverdensvine.com

hhs

Publiceret 12 November 2018 05:30