22- årige Natasha Shirazi skifter fra B93. PR-foto

22- årige Natasha Shirazi skifter fra B93. PR-foto

Lynhurtig offensivspiller skifter til FC Nordsjælland

"Jeg glæder mig til at spille på stadion," siger nyslået FCN-spiller

fodbold 22- årige Natasha Shirazi, der har spillet i kvindernes 3F-liga for B 93 i efteråret, skifter til FC Nordsjælland/Farum BK. Dermed får holdet en forstærkning. Natasha Shirazi beskrives i en pressemeddelelse fra klubben som værende en lynhurtig offensivspiller.

"Det virker så professionelt alt sammen. Det er fedt at mærke som kvindespiller, og med de rammer føler man det virkelig som ligestilling," siger Natasha Shirazi.

"Jeg skifter, fordi jeg på sigt ser større perspektiver her i en klub, der tydeligvis vægter kvindefodbolden højt og kan tilbyde så fine faciliteter. Det er et fedt stadion, som jeg glæder mig til at prøve at spille på. Med de rammer, vi får at spille og træne under, føles det som ligestilling mellem mændene og kvinderne, selv om økonomien ikke er den samme. Og så tiltaler det mig også med alle de professionelle folk, der tilknyttes holdet. Det er man ikke så vant til i kvindefodbold, og det er fedt at mærke som kvinde," siger hun videre.

Natasha startede med at spille fodbold som ung pige i Skjold og B 93 men har været omkring BSV, før hun i foråret vendte retur til B 93 og var med til at hjælpe klubben op i 3F Ligaen, hvor B 93 dog igen skal forsvare pladsen i Kvalifikationsrækken mod blandt andet netop Farum BK / FC Nordsjælland.

Dagen inden tilgangen af Natasha Shirazi klubben byde velkommen til den tidligere landsholdsspiller Camilla Kur, der har spillet 3F i ti år for Brøndby og Fortuna Hjørring.

jbt

Publiceret 26 December 2018 11:52