Highfives efter kampen. Privatfoto

Highfives efter kampen. Privatfoto

Håndboldpiger missede pokalfinale

Furesø Håndbolds U14piger trak det korteste strå

Lørdag eftermiddag stod den på pokalsemifinale mod FIF for Furesø Håndbolds U14piger. Det talentfulde hold, som blev omtalt forleden i Furesø Avis, lykkedes langt hen ad vejen med at holde taktikken, fortæller holdets cheftræner og holdleder i en pressemeddelelse.

Desværre lykkedes det ikke for Furesøpigerne at vinde.

"Det var en meget velspillet og fysisk kamp hvor begge holds spillere kæmpede bravt, godt styret af de 2 dommere, som til dagens anledning var mødt op. Ved halvleg stod det således 12-9 til FIF og anden halvleg forblev mindst lige så spændende og tæt," står der i pressemeddelelsen.

"Blot fem minutter før sidste slutfløjt stod det 17-13 til FIF men i de sidste minutter fik FIF held med at få sat gang i deres kontraspil samt at fremprovokere en del tekniske fejl hos Furesø pigerne. Kampen endte derfor med straffe til FIF og en velfortjent sejr på 21-14. FIF er således klar til pokalfinale mod vinderne af den anden pokalsemifinale, som spilles imellem Køge og HIK," skriver Furesø Håndbold.

jbt

Publiceret 05 March 2019 10:58