Bygningen på Farum Hovedgade 85 huser i dag 'det hvide center', men i fremtiden bliver der kun boliger, hvis det står til ejerne af bygningen. Foto: Helene Holm Stolle

Det hvide center, Farum Hovedgade 85, får lov til at bestå. Det har ejerne af ejendommen netop meddelt butiksejerne. Foto: Helene Holm Stolle

Ejere dropper store ombygningsplaner: Det hvide center bliver fortsat en del af butikslivet

Voldsomme frustrationer og et ønske om at bevare butikslivet på Farum Hovedgade i landsbyenden har betydet, at ejerne af det hvide center nu har droppet planerne om at lave ejendommen om til boliger

Af
Helene Holm Stolle

Butiksejerne på Farum Hovedgade i landsbyenden kan ånde lettet op. De planer, som ejerne af det hvide center, Farum Hovedagde 85, havde om at bygge ejendommen om til boliger er nemlig blevet droppet.

Det er sket efter et møde mellem ejerne, der har oprettet selskabet Farum Hovedgade ApS, og erhvervslejerne i det hvide center. Her blev ejerne gjort opmærksom på, at erhvervslejerne - butikkerne - faktisk ønsker at blive i centret på længere sigt.

"Vi har derfor besluttet, at vi kun ombygger førstesalen til boliger og renoverer facaden", skriver Farum Hovedgade ApS i et brev til erhvervslejerne. I brevet fremgår det også, at ejerne nu vil arbejde videre med, hvordan de bedst muligt får renoveret facaden.

Første skridt i renoveringen har været at rive overdækningen foran butikkerne ned - det skete op til Store Bededag.

Publiceret 24 May 2019 10:30