Alle stemmer i Furesø er nu talt op, og det er især tre partier, der er løbet med stemmerne. Foto: Helene Holm Stolle

Alle stemmer i Furesø er nu talt op, og det er især tre partier, der er løbet med stemmerne. Foto: Helene Holm Stolle

Optællingen er færdig i Furesø: Tre partier løber med stemmerne

Alle stemmer i Furesø er nu talt op, og de fordeler sig især på Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre

Af
Helene Holm Stolle

Mens der stadig mangler at blive talt en del stemmer op på landsplan ved dagens folketingsvalg, er alle stemmer i Furesø nu talt op.

Samlet set oplever Venstre en lille fremgang på 1,8 procent i Furesø, mens Socialdemokratiet modsat oplever et fald på 3,4 procent, hvilket betyder, at de to partier næsten får lige mange stemmer, idet Venstre kan notere sig for 20,9 procent af Furesø-stemmerne, mens Socialdemokratiet har fået 20 procent af stemmerne.

Ligesom på landsplan har Det Radikale Venstre oplevet en pæn fremgang - 6,7 procentpoint i Furesø, hvilket giver partiet 15,9 procent af de lokale stemmer.

En fremgang har også Det Konservative Folkeparti fået i Furesø - på 6,9 procentpoint, hvilket giver dem 12,4 procent af de samlede stemmer.

Midterfeltet

Midterfeltet udgøres af partierne SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der henholdsvis får 8 procent, 6,8 procent og 4,6 procent af stemmerne i Furesø.

For Dansk Folkeparti betyder det også en Furesø-vælgerlussing, da det er et fald på hele 7,8 procentpoint i forhold til folketingsvalget i 2015.

De fik færrest stemmer

De partier, der i Furesø har fået færrest stemmer, er, Liberal Alliance (3,4 procent) og Alternativet (3,2 procent), og Nye Borgerlige, der opnåede lige så mange stemmer som Alternativet (3,2 procent).

De to helt nye partier Stram Kurs og Klaus Riskær kan notere sig for henholdsvis 1 procent af stemmerne og 0,7 procent af stemmerne i Furesø.

Publiceret 05 June 2019 22:51

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl