Traditionen tro står Hareskovby Medborgerforening og den lokale fodboldklub sammen om årets sankthansfest. Modelfoto

Traditionen tro står Hareskovby Medborgerforening og den lokale fodboldklub sammen om årets sankthansfest. Modelfoto

Sankthansfest med foodtrucks, børnebål og voksenbål i Hareskovby

Sankthansfesten i Hareskovby finder sted på grusbanen ved fodboldklubben

Af
Helene Holm Stolle

Helt som traditionen foreskriver er der også sankthansbål i Hareskovby. Her er det medborgerforeningen, der sammen med fodboldklubben og Ravnehus Spejderne står bag arrangementet, der ifølge Anders Riiber Høj fra Hareskovby Medborgerforening plejer at tiltrække flere end 500 mennesker.

"Der er altid en fantastisk opbakning til bålfesten, så det håber vi, at der også er i år", siger Anders Riiber Høj.

Allerede fra klokken 18 begynder festlighederne, der finder sted på grusbanen. Som noget nyt kommer der nemlig foodtrucks til sankthansfesten, så man kan stille sulten. Klokken 19.30 tændes børnebålet, og klokken klokken 21.30 bliver det store sankthansbål så tændt.

I år har arrangørerne ifølge Anders Riber Høj valgt at droppe båltalen, men når midsommersangene er sunget, er der musik i klubhuset.

Publiceret 20 June 2019 15:00