Sådan ser det nye FCN's nye logo ud. Det blev afsløret tirsdag eftermiddag ved et partnerskabsarrangement på Right to Dream Park. Foto: Helene Holm Stolle

Sådan ser det nye FCN's nye logo ud. Det blev afsløret tirsdag eftermiddag ved et partnerskabsarrangement på Right to Dream Park. Foto: Helene Holm Stolle

FCN har fået nyt logo: Her er historien bag

Kanea er navnet på det nye logo, som FCN præsenterede tirsdag eftermiddag

Af
Helene Holm Stolle

De mange partnere, der var på Right to Dream Park tirsdag eftermiddag for at høre om hele rebrandingen hos FC Nordsjælland klappede, da det nye logo blev præsenteret. Men de fik også historien bag - noget som de mange fans, der senere tirsdag aften så logoet på Twitter ikke fik, og det er måske forskellen på modtagelsen af logoet, for fansene på Twitter var ikke begejstrede.

Farverne er stadig røde og gule, tigeren er der også, og ovenover optræder Right to Dreams nye logo, der symboliserer en ung, talentfulds persons transformation til en stjerne.

"Det er eleverne på akademiet i Ghana, der har givet logoet sit navn; Kanea. Det betyder lys på det lokale sprog twi", fortalte Søren Christensen, der er administrerende direktør i FC Nordsjælland ved tirsdagens arrangement.

Store brands søgte partnerskab med FCN

At Right to Dream har fået en plads i det nye logo er der en helt særlig forklaring på.

"Det er ønsker og feedback fra vores nærmeste, som har lagt hele grundlaget for vores nye visuelle identitet for 1,5 år siden, da vi gik i gang med arbejdet. Gennem længere tid har vores fans givet udtryk for, at et af deres store ønsker er, at vi kan holde længere tid på vores profiler. Det har vi gjort til en af vores målsætninger. Men for at det skal kunne lade sig gøre, skal vores kommercielle indtægter forøges og klubben vokse", fortalte Søren Christensen og understregede, at klubben blev kontaktet af store, internationale brands for partnerskaber, blandt andet Nike, Unisport og COPA90, - fordi der i FCN arbejdes tydligt med klubbens værdier, ikke mindst gennem Right to Dream.

"Vores historier på og uden for banen betyder mere for dem end bare det at spille i Superligaen hver weekend. Men det blev klart for os, at vores visuelle identitet ikke kunne matche det behov, som sådan nogle partnerskaber kræver. Den manglede relevans, og det føler vi, vi fået nu, og det er vi meget tilfredse med", slog Søren Christensen fast.

En lang proces

Det er et stort internationalt bureau, Pupila, der designet det nye logo, og det er sket under en lang proces.

"I processen har Pupila inkognito snakket med flere af klubbens fans og ansatte for at finde frem til grundidentiteten og historien i og omkring klubben, før de satte arbejdet i gang. Her blev det blandt andet tydeligt, hvor vigtig tigeren var for FCN, og at Farum Boldklub også stadig var en faktor, der skulle tages med i betragtningerne", lyder det i dag fra FC Nordsjælland i en pressemeddelelse.

Publiceret 26 June 2019 11:00

Gratis film med Farum Jazzklub

arrangement Gratis filmforevisning ved Farum Jazzklub inviterer til gratis filmforevisning for medlemmer i Grafen i Farum Kulturhus torsdag 21. november kl. 18.

Her viser man 'Round Midnight', en film om Dexter Gordon fra 1986.

Filmen er en Hollywood-produceret spillefilm der handler om Jazz og jazzmusikere i slutningen af 1950'erne. Dale Turner, der et jazzgeni på en saxofon, har svært ved at blive anerkendt i hjemlandet USA. Han flytter derfor til Paris, hvor han bliver venner med musikelskeren Francis, der designer plakater.

Filmen er både humoristisk og rørende og rummer mange musiske indslag med datidens musikere. I filmen medvirker bl.a Mads Vinding, Palle Mikkelborg, Herbie Hancock, John McLaughlin, Wayne Shorter, Ron Carter og flere andre.

Filmen viser omkostningerne ved en kunstnerisk aktivitet der er så intens og krævende, men samtidig er den en hyldest til det frigørende og inspirerende i jazzen.

Filmen er med engelsk tale og ikke tekstet.

jesl