Danseholdet på Skovgården starter den 8. juli og fortsætter frem til jul. Modelfoto

Danseholdet på Skovgården starter den 8. juli og fortsætter frem til jul. Modelfoto Rawpixel.com - stock.adobe.com

Livslang sygdom: Kom og vær med til dans

Dans og musik har igennem forskning tydeligt vist, at det har en positiv indflydelse på hjernen, koordination, balance, styrke og humøret.

Derfor inviterer Parkinsonforeningen og Furesø Kommune borgere med en livslang sygdom og deres pårørende til Furesø Dans på Skovgården i Værløse.

"Det handler om bevægelse til musik, og alle kan være med - så hold dig ikke tilbage, selvom du for eksempel er dårligt gående og/eller bruger rollator eller kørestol", står der i invitationen.

Holdet begynder den 8. august og fortsætter hver torsdag frem til jul. Det er mellem klokken 13-14.30 på Skovgården.

Du kan høre mere og tilmelde dig hos instruktør Mette Ørbæk på mette@dancemovement.dk eller mobil til 5151 1017

Det er gratis at deltage, og der er 20 pladser på holdet.

mw

Publiceret 18 July 2019 14:00